Det er ikke nogen hemmelighed, at den største seværdighed på MUNCH er kunstnerens mest berømte værk med et af kunsthistoriens mest berømte motiver: Skriget.

Maleriet fra 1893 er stadig indhyllet i mysterier. Der findes utallige teorier om, hvorfor personen i motivet er portrætteret skrigende (hvis det faktisk er tilfældet). I alt er der fire farverige udgaver af det verdensberømte kunstværk. Munch valgte at beholde to af dem, som nu er udstillet på museet. En tredje udgave befinder sig på Nasjonalmuseet. Det fjerde maleri er i privat eje.

Derudover udstiller MUNCH et Skriget-litografi fra 1895. Skriget-malerierne er placeret på fjerde etage i udstillingen Infinite – i et rum for sig selv. Der udstilles altid ét maleri, men aldrig alle tre på samme tid.

Værkerne præsenteres i en roterende udstilling, så de automatisk vises efter hinanden, mens de andre er beskyttet mod eksponering. Årsagen til dette er værkernes skrøbelige tilstand. For meget eksponering kan beskadige kunstværkerne.

"I løbet af de seneste år har vi gennemført flere forskningsprojekter, der viser, hvor stor eksponering for lys de forskellige udgaver af Skriget kan klare hver dag. Ingen af dem kan udstilles hele tiden, og derfor vises malerierne i rummet i rotation," siger Maren Lindeberg fra MUNCH-museet.

"Det er også en af årsagerne til, at vi er stoppet med at udlåne malerierne til ture og udstillinger i udlandet. Værkerne kan simpelthen ikke klare det."

Derfor skiftes det udstillede maleri hver time.

Det er den farverige olieversion fra 1910, som er den mest berømte. Hvis man ikke ser den udgave, man gerne vil, kan man altid udforske andre dele af udstillingen, inden man vender tilbage til fjerde etage. Man skal bare huske, at hvis man går ud gennem restauranten på øverste etage på MUNCH, kan man ikke vende tilbage til udstillingen.

Der er i alt 13 etager og en lang række oplevelser i bygningen, som er designet af det spanske arkitektfirma Estudio Herreros. Her er der både permanente og roterende udstillinger, hvoraf de fleste fokuserer på Edvard Munchs værker og liv, men ikke udelukkende. På niende etage udstiller andre kunstnere f.eks. deres værker enten enkeltvist eller som en fortolkning af Munchs univers.

En af de mest populære udstillinger bestod i, at det norske black metal-band Satyricon fik til opgave at komponere musik til udvalgte malerier og grafiske værker af Edvard Munch. Udstillingen Satyricon & Munch løb over fire måneder i 2022 og var en stor succes. Ikke alene åbnede udstillingen for en ny form for fortolkning af Munchs mange kunsttemaer – mørke, melankoli og angst – men den åbnede også døren for dem, der måske ikke var så bekendte med kunstnerens værker.

"Vi ønskede ikke, at musikken og kunsten skulle adskilles, men derimod at det skulle være en enkelt, sammenhængende oplevelse," forklarer kurator Trine Otte Bak Nielsen.

Det er denne filosofi, der involverer en anderledes tilgang til den traditionelle måde at præsentere kunst på, som er blevet en afgørende faktor bag den succes, MUNCH har haft, siden museet åbnede. Udstillinger som Satyricon & Munch fremkalder følelser hos både den erfarne kunstkritiker og de besøgende, som ser udstillingen, fordi de har fået den anbefalet af en ven.

"Det er noget, vi stræber efter – at skabe oplevelser og gøre kunst tilgængelig for alle. Derudover er familier vigtige for os. Derfor har vi mange aktiviteter for børn, blandt andet en dedikeret kunstfestival for børn, MiniMunch. Jeg tror, at vi er det eneste kunstmuseum i verden med sådan en festival," siger Maren Lindeberg.