Sommer i Sverige
Svenske sommerperler, du ikke vil gå glip af
Slentr langs brostensbelagte gader. Tag en morgendukkert i havet. Nyd en kop kaffe på terrassen. Her er fem tips til, hvor du kan tilbringe ferien i nogle af Sveriges smukkeste sommerbyer.
1. Visby
Om sommeren er Visby et intet mindre end magisk sted med duften af roser og havbrise, middelalderlige stræder og sin unikke ringmur, der har sat byen på UNESCO's verdensarvsliste.
Visby er fuld af caféer, restauranter og udeserveringer, som i kombination med den middelalderlige atmosfære skaber fortryllende steder. Besøg Sankt Hans Café midt i byen ved ringmuren, hvor du kan nyde en kop kaffe eller frokost i den frodige have. Om aftenen kan du beundre udsigten over byen og havet fra restauranten Krönet, som serverer middelhavsinspirerede tapasretter indtil solnedgang.
Kun en kort cykel- eller køretur fra Visby kan du slå et smut forbi stenovnsbageriet og gårdbutikken Leva Kungslador – her venter der nybagte rundstykker og boller. Syd for Visby finder du en af Nordens smukkeste strande, Tofta Strand, med sol, badning, aktiviteter og smuk udsigt.
Hvornår skal jeg besøge Visby?
Visby blomstrer i alle sommermånederne, men hvis du ønsker et mere roligt og afslappet ophold, kan du besøge Gotland i forsommeren.
Hvor skal jeg bo?
Selvfølgelig bør du bo midt i Visby, inden for ringmuren, på Clarion Hotel® Wisby
Tips!
Når du er på Gotland, skal du huske at prøve Gute Glass – en økologisk is, der er lavet på Gotland, og som sælges flere steder i Visby.
2. Kalmar
Oplev en af Sveriges ældste byer, der år efter år kåres som en af de bedste svenske sommerbyer. Kalmar tilbyder et rigt kulturliv, en lang historie og masser af hyggelige caféer. Oplev Kalmar slot på Slottsholmen, som anses for at være en af Sveriges smukkeste og vigtigste fæstninger.
Hvis du vil opleve rigtig god kaffe og bagværk, skal du besøge Kullzénska Café – en unik café med en hyggelig atmosfære i 1800-talsstil. Her kan du også nyde solen på den udendørs terrasse i en af byens hyggelige gågader. Besøg den gamle bydel Gamla stan, hvor du kan slentre rundt i de brostensbelagte gader blandt træhusene og nyde en kaffe eller frokost på Krusenstiernska gården.
Hvis du vil på en udflugt, ligger indretningsbutikken Lilla stenhuset med sit nøje udvalgte sortiment en kort køretur uden for Kalmar i det smålandske landskab. Syd for Kalmar finder du Villa Famiglia med en smuk have, en bistro med middelhavsinspirerede retter, en café, et galleri og en butik – alt sammen i charmerende omgivelser.
Hvornår skal jeg besøge Kalmar?
Kalmar har sin charme hele sommeren – både på kølige, regnfulde dage og under de varmeste, mest solrige øjeblikke.
Hvor skal jeg bo?
Det bedste sted at bo er lige ved vandet på Home Hotel Packhuset, som byder på morgenmad, forfriskninger og middag.
Tips!
Tag broen over til Öland og oplev Borgholm, smukke strande og unik natur.

3. Halmstad
Det er ikke svært at forstå, hvorfor Halmstad ofte bliver kåret til en af Sveriges bedste sommerbyer – den oser af sommer fra ende til anden med havet og de smukke strande lige uden for døren. Halmstad er en charmerende storby i miniformat, og her har du kort afstand til det meste. Golfbaner, cykelstier, vandrestier og et væld af dejlige udendørs caféer gør det til en livlig sommerby, der er et besøg værd.
For ægte sommeridyl ved havet bør du besøge Söderpiren på Västra stranden i Halmstad. Her er der både café, restaurant, adgang til vildmarksbad og festlokale med en fantastisk udsigt over havet. En kort cykeltur væk finder du Restaurang Fyr lige ved vandkanten, hvor du kan nyde sene sommeraftener med bølgeskvulp i baggrunden.
En køretur på 15 minutter kan tage dig til Tylösand, som er lendt for sin 4 kilometer lange sandstrand, gode restauranter, lækre is, strandaktiviteter og livlige afterbeach med kolde øl.
Hvor skal jeg bo i Halmstad?
Det hyggelige Home Hotel Norre Park ligger lige ved siden af Norre Katts Park og byder på morgenmad, forfriskninger og middag.
Hvornår skal jeg besøge Halmstad?
I højsommeren! Sommerens mest solrige dage bør tilbringes på stranden.
Tips!
Er du klar til at tage hjem efter en lang dag på stranden? På Solgården ved Hotel Tylösand er der afterbeach hver dag med feststemning, forskellige kunstnere og gratis adgang.
4. Helsingborg
I Helsingborg fidner du alt, du kan ønske dig til en rigtig sommerferie – en perfekt destination til sommerlige dage. Nyd udsigten over byen fra Möllebackens Restaurang & Café – en vaffelfabrik og lille perle midt i Helsingborg.
For at komme tættere på vandet, bør du tage til Strandhuset, som tilbyder fantastiske måltider, udsigt over havet og et badeområde lige nedenfor.
15 minutters kørsel nord for Helsingborg ligger det smukke Sofiero slot og slotshave. Det var tidligere en kongelig sommerresidens, og her kan du nu nyde forfriskninger, frokost eller middag.
Hvornår skal jeg besøge Helsingborg?
Helsingborg er perfekt at besøge hele sommeren – uanset vejret!
Hvor skal jeg bo i Helsingborg?
Hvis du vil bo lige i hjertet af byen, bør du vælge Home Hotel Grand, Helsingborg. Hvis du ønsker havudsigt, er Clarion Hotel® Sea U et perfekt valg.
Tips!
Tag færgen over til Helsingør, og oplev vores havneby på den anden side af sundet.
5. Strömstad
Vil du opleve den svenske skærgård på vestkysten? Så er Strömstad en perfekt sommerdestination med en idyllisk havn, magisk udsigt og afslappet atmosfære. Kig på bådene langs kajen, eller bes'g Kallbadhuset langs strandpromenaden – her kommer du i ægte sommerstemning.
Hvis du er golfinteresseret, ligger Strömstad Golfklubb kun et stenkast væk, og vil du fortsætte med at udforske naturen i nærområdet, er der masser af cykel- og vandrestier.
Hvornår skal jeg besøge Strømstad?
Byen er fantastisk i august, når krebsesæsonen er på sit højeste.
Hvor skal jeg bo i Strømstad?
Nyd en spaoplevelse på Strömstad Spa & Resort med finsk sauna og udendørs jacuzzi med udsigt over havet.
Tips!
Tag færgen ud til Kosterøerne i skærgården, og oplev unik natur, smukke strande og gode restauranter.