Luleå om sommeren – 8 tips til ting at lave
Luleå er et fantastisk sommerrejsemål for dig, der vil opleve skærgård, midnatssol og natur lige uden for døren. Brug dagen på stranden, find aktiviteter for hele familien, slap af i spa, eller prøv en ny restaurant. Her får du 8 tips til ting, du kan opleve i Luleå om sommeren.
En dag på vandet
1. Luleå skærgård
Besøger du Luleå om sommeren, bør du sætte tid af til skærgården. Tag båden ud til Sandön, og brug dagen ved det populære Klubbviken Havsbad, eller fortsæt helt ud til Brändöskär, hvor skærgården viser sig fra sin mest autentiske side. Kluntarna er også værd at lægge vejen forbi, ikke mindst på grund af den kendte klippeformation Kluntgubben. På Junkön kan du opleve en særlig vindmølle fra 1700-tallet, besøge skærgårdsmuseet og holde pause på den lille café.
Foto: Johan Björklund
UNESCO-verdensarv
2. Gammelstad kirkeby
Lige uden for det centrale Luleå ligger Gammelstad kirkeby, der er en af byens mest besøgte seværdigheder, og som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her står hundredvis af små røde kirkestuer samlet omkring en middelalderlig stenkirke fra 1400-tallet. Når du alligevel er her, er det værd at besøge Friluftsmuseet Hägnan. Om sommeren har museet mange aktiviteter for hele familien, og på museets gård kan børnene møde forskellige dyr.
Sol og strand
3. Badesteder i Luleå
Når solen skinner, er der ikke meget, der slår en dag på stranden, og i Luleå er der flere gode badesteder at vælge imellem. I gåafstand fra centrum ligger den populære badestrand Gültzauudden. Vil du hellere have god plads omkring dig, er Lulviksbadet et godt alternativ. Storsand i nærheden af Storheden har en bred og lavvandet sandstrand, der passer godt til hele familien.
Ud i naturen
4. Bälingeberget
Bälingeberget er et populært udflugtsmål i Luleå og et godt valg, når du vil ud i naturen og vandre. Når du når toppen af det 139 meter høje bjerg, bliver du belønnet med smuk udsigt over Luleälven og landskabet omkring den. Pak madpakken, snør vandreskoene, og nyd en dag i det fri.
Mad og drikke
5. Opdag gode restauranter og barer
Højt til vejrs
6. Klatrebane i Luleå
Vil du have lidt mere fart på opholdet i Luleå, kan du besøge klatrebanen ved First Camp Arcus. Her klatrer du op mellem trætoppene, før turen fortsætter hen over Luleälven i en 115 meter lang zipline med imponerende udsigt. Nede på jorden er der god plads til en pause, og får du lyst til kaffe og noget sødt, ligger der en café lige ved siden af.
Foto: Explore Luleå
Arktisk dyreliv
7. Cape Wild
Lige uden for Luleå centrum ligger vildmarkscentret Cape Wild, hvor du kan komme tæt på både elge og rensdyr. Book en guidet tur, og få mulighed for at møde dyrene, fodre dem og blive klogere på dyrelivet i Nordsverige. Det er en sjov og anderledes oplevelse for hele familien.
Book dit ophold
Hoteller i Luleå
TILBUD
Se vores kampagner
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?


