Vinteraktiviteter i Luleå
Tilfrosne fjorde, nordlys, flotte skiforhold, verdenskulturarv, hundeslæde og snescootere. Med den snesikre vinter er det ikke så mærkeligt endda, at Luleå er en populær vinterby. Her finder du masser af vinteraktiviteter for dig, der vill opleve naturen, skærgården og byens unikke seværdigheder. Pak overtræksbukserne og en varm hue og se vores 7 tips til, hvad du kan lave i et sneklædt Luleå!
UNESCO verdensarv
1. Gammelstads kyrkstad
Lige uden for det centrale Luleå ligger Gammelstads kirkeby, en af Norrbottens mest kendte seværdigheder og et oplagt sted at besøge om vinteren. Området er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og består af mere end 400 gamle huse, kyrkstugor, der ligger samlet omkring den middelalderlige stenkirke fra 1400-tallet.
Her kan du gå mellem de historiske bygninger, besøge Friluftsmuseet Hägnan eller tage med på en guidet rundvisning og få et indblik i stedets historie. Gammelstad ligger kun en kort køretur fra det centrale Luleå og egner sig godt til en udflugt under opholdet.
Vinteraktivitet
2. Isbanen rundt om Luleå
Hver vinter anlægger Luleå Kommune den populære isbane rundt om centrum – en af byens mest værdsatte vinteraktiviteter. Den cirka 10 kilometer lange rute følger kystlinjen omkring byen og bruges flittigt af både lokale og besøgende.
Langs banen finder du flere grillpladser samt den lille ø, Gråsjälören , som ligger et kort stykke fra Södra hamn. Når flaget er hejst, er serveringen på øen åben, hvor du kan købe kaffe, vafler og lidt at spise.
Foto: Jacob Nilsson
Kom rundt på isen
Oplev isbanen på forskellige måder
Vintersport
3. Stå på ski i Luleå
I Luleå finder du et varieret udvalg af pister og langrendsløjper, der passer til forskellige niveauer. Her ligger Ormberget, en mindre bakke til alpint skiløb, hvis du er ude efter en overkommelig udfordring – et populært valg for både familier og begyndere. Her er der også langrendsløjper, både til motionister og mere erfarne skiløbere.
Vil du have mere fart og større udfordringer, ligger Måttsundsbacken lige uden for Luleå. Her finder du både lettere pister til begyndere og de lidt stejlere til den mere øvede skiløber.
Vintereventyr
4. Hundeslæde og snescooter
Hvis du elsker fart og adrenalin og samtidig gerne vil tættere på naturen, er en guidet tur på en snescooter eller med en hundeslæde ikke nogen dum idé! Norrbotten er spækket med flotte snescooterløjper, som fører dig ind i skoven eller over skærgårdens is.
Uanset om du vil mærke snescooterens kraft under dig eller opleve, hvordan huskierne arbejder målrettet foran slæden, venter der en særlig naturoplevelse. Luleå Adventure arrangerer forskellige typer hundeslædeture, både om dagen og om aftenen.
Hotel
Bo centralt i Luleå
Efter en dag med vinteraktiviteter er det rart at komme tilbage til et varmt og komfortabelt sted at bo. Vælg et hotel tæt på centrum, restauranter og oplevelser – så får du mest muligt ud af dit ophold.
En pause i varmen
Mad og drikke i Luleå
Vinterbad
5. Sauna og isbadning
Sauna hører vinteren til, og i Luleå er der gode muligheder for at kombinere varmen med den klare, arktiske luft. For dig, der har lyst, venter næste niveau af vinteroplevelse – en dukkert i det iskolde hav.
Rundt om i Luleå finder du saunaer tæt på skærgården, og vil du gøre oplevelsen endnu bedre, kan du booke en saunaflåde og nyde udsigten over den frosne horisont. Her kan du gå på opdagelse i steder med sauna og mulighed for badning.
Forkæl dig selv med lidt ekstra
6. Spa med udsigt
Gør sauna- og badeoplevelsen komplet med spa på Clarion Hotel® Sense.
Naturfænomen
7. Oplev nordlys
Om vinteren har du mulighed for at opleve et af naturens helt særlige fænomener – nordlyset, også kendt som Aurora Borealis. På klare og kolde aftener kan himlen pludselig blive oplyst af grønne, lilla og blå nuancer, der bevæger sig hen over himlen.
Takket være den nordlige beliggenhed er Luleå et oplagt sted at se nordlys. Det kan endda opleves fra byens centrum, men chancerne er bedst, hvis du bevæger dig væk fra byens gadelys. Med de rette forhold kan en vinteraften i Luleå give en oplevelse, du næppe glemmer.
TILBUD
Se vores kampagner
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?



