Bæredygtighed
Svanemærket på hoteller hos Strawberry
Når du bor på et hotel hos Strawberry, der har en Svanemærke-certificering, så ved du at hoteldriften lever op til Svanemærkets strenge miljø- og klimakrav. Du får den samme gode komfort, service og oplevelse, samtidig med at hotellet bag kulisserne arbejder aktivt for at begrænse sin påvirkning af miljø og klima. Det betyder, at hoteldriften følger kriterier, som kontrolleres af en uafhængig tredjepart; Svanemærket. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og er udviklet med støtte fra myndighederne i alle de nordiske lande.
At opnå Svanemærket betyder, at et hotel skal opfylde en lang række strenge og obligatoriske kriterier.
Derfor er vi hos Strawberry ekstra stolte af, at hele 239 af vores hoteller er certificeret med Svanemærket. Kun varer og tjenester, der lever op til ambitiøse miljøkrav, får lov til at bære Svanemærket – en af Nordens mest anerkendte og strengeste miljøcertificeringer.
Mærket stiller høje krav til cirkulær økonomi, effektiv ressourceanvendelse, genbrug og genanvendelse, samtidig med at det bidrager til at reducere klimabelastningen og bevare biodiversiteten.
Alt dette er grunden til, at vi med stolthed kan sige, at Svanemærket er en naturlig del af Strawberry og vores rejse mod bæredygtighed.
Sådan kan du opleve, at et hotel er Svanemærket
Et hotel er som et lille samfund – og med Svanemærket kan du som gæst eller erhvervskunde føle dig tryg ved, at hoteldriften lever op til uafhængige miljø- og klimakrav. Certificeringen stiller høje krav både til det, du oplever som gæst, og til det, der foregår bag kulisserne.
Det betyder, at når du bor på et hotel med Svanemærket drift, får du ikke kun komfort og kvalitet – du bor på et hotel, hvor driften er underlagt strenge grænseværdier for energiforbrug, reduceret brug af kemikalier og social ansvarlighed. For virksomheder gør det det lettere at vælge certificerede leverandører til konferencer, møder og overnatninger.
Tre af de største miljøpåvirkninger i hotelbranchen er energi, vand og kemikalier. Svanemærkets krav sikrer, at hoteldriften aktivt arbejder på at reducere sin påvirkning på disse områder.
Det betyder i praksis:
- Måltider serveres uden engangsartikler i den daglige servering.
- Hotelværelser og fællesområder rengøres med miljømærkede produkter, der reducerer brugen af uønskede kemikalier.
- Effektiv affaldssortering sikrer, at mindst muligt går til spilde, og at mest muligt genbruges – fra restauranten og konferencefaciliteterne til hotelværelserne.
- Hotellerne arbejder aktivt på at forebygge madspild, så flere ressourcer bliver udnyttet.
... og meget mere. Se den fulde oversigt her.
Hvorfor vælge et svanemærket hotel?
Et ophold på et hotel med Svanemærket hoteldrift giver dig mere end blot et komfortabelt værelse - det betyder, at hoteldriften følger klare og uafhængigt kontrollerede miljøkrav. Du kan læne dig tilbage og nyde oplevelsen, vel vidende at hotellet arbejder aktivt med konkrete tiltag inden for energi, kemikalier og affald, samtidig med at du får komfort og kvalitet i alle detaljer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor har Strawberry valgt Svanemærket?
Svanemærket er et naturligt valg for miljøarbejdet hos Strawberry og har været en del af vores identitet i mange år. Vi ved, at 85% har svært ved at vide, hvilke valg der gør en forskel, men 97% i Norden kender Svanemærket. Certificeringen er derfor et let og pålideligt signal til vores gæster om, at hoteldriften lever op til uafhængige miljø- og klimakrav.
Hvorfor er det vigtigt at stille krav til energi og klima?
Strawberry har valgt Svanemærket for at vise, at vi tager vores ansvar for miljø og klima alvorligt. Svanemærkecertificeringen stiller krav om, at hoteldriften reducerer energiforbruget og udledningen af drivhusgasser. Det betyder et lavere elforbrug og et forbud mod opvarmning med olie eller fossil gas. På den måde bidrager certificeringen til en mere energieffektiv hoteldrift.
Hvorfor er det vigtigt at stille krav til vandforbruget?
Vand er en begrænset ressource og bør bruges sparsomt og effektivt. Efter brug bliver vandet som regel behandlet på et kommunalt rensningsanlæg, hvilket er en proces, der kræver både energi og kemikalier. Det er særligt vigtigt at spare på det varme vand, da opvarmning af vand kræver meget energi.
Hvorfor er det vigtigt at stille krav til økologiske fødevarer?
Hvis FN's verdensmål for bæredygtig udvikling skal nås, kræver det en omstilling til mere bæredygtige fødevare- og landbrugssystemer. Økologisk landbrug fokuserer på økologisk balance, lokale økosystemer og biodiversitet. Derfor stiller Svanemærket krav til, at en vis andel af hoteldriftens indkøb af mad og drikke er økologisk. Du kan læse mere om de specefikke krav here
Hvorfor er det vigtigt at stille krav til affaldssortering?
Hoteller, restauranter og konferencer genererer affald, og Svanemærket stiller derfor strenge krav om at minimere affaldsmængderne.

