Oplev svensk midsommer i Stockholm – 10 steder, du ikke vil gå glip af
Midsommer i Sverige er en af årets mest stemningsmættede højtider. I slutningen af juni markeres sommersolhverv – det tidspunkt, hvor solen står højest, og Sverige oplever årets længste dag og korteste nat. Det er en fejring, hvor natur og fællesskab smelter sammen: midsommerstangen pyntes med birkeris og blomster, blomsterkranse bindes, og bordene dækkes med sild, nye kartofler og jordbærtærte. I den svenske hovedsat spænder fejringen fra klassiske arrangementer i byens centrale kvarterer til en mere idyllisk midsommer i skærgården, hvor havet og lyset danner rammen. Her er ti bud på steder i og omkring Stockholm, hvor midsommeren kan opleves, sådan som svenskerne selv holder den i hævd.
Midsommer i det centrale Stockholm
I det hjertet af Stockholm mødes de klassiske traditioner med byens sommerpuls. Her fejres midsommer på Djurgården, i parker rundt om i centrum og på restauranter, der dækker op til midsommerfrokost, før aftenen fortsætter med musik og fest.
Midsommerfejring på Djurgården
1. Skansen
Skansen er et af Stockholms mest klassiske steder at fejre midsommer. Her har traditionen levet siden slutningen af 1800-tallet, og dansen om midsommerstangen på Tingsvallen er dagens åbenbare højdepunkt. Spillemænd og folkedansere fører an i fejringen, og generationer af stockholmere har gjort dette til deres faste midsommertradition.
📍Find vej: Djurgårdsslätten 49-51
2. Hasselbacken
På Hasselbacken mødes midsommertraditioner med en mere festlig ramme. Her serveres en klassisk midsommerfrokost, kranse bindes, og fejringen fortsætter med musik og dans. Et oplagt valg for dig, der gerne vil holde midsommer i Stockholm med både tradition og tempo.
📍 Find vej: Hazeliusbacken 20
3. Vinterviken
I Vinterviken fejres midsommer med folkemusik, dans og klassisk midsommermad. Midsommerstangen pyntes i fællesskab, og dansen gentages flere gange i løbet af dagen. Der er god plads på engen ved siden af haven – perfekt til en picnic i græsset.
📍 Find vej: Vinterviksvägen 30

4. Enebybergs gård
På Enebybergs gård venter en traditionel midsommerfejring med dans om midsommerstangen og en gennemført sommerlig stemning. Medbring et tæppe og slå jer ned i det grønne – her, lige nord for Stockholm, fejres dagen i rolige og familiære rammer.
📍 Find vej: Rosenvägen 39
5. Djursholms slottspark
I den grønne slotspark pyntes midsommerstangen i fællesskab, før dans og lege tager over. Omgivelserne er rolige og naturskønne – en klassisk midsommerfejring i historiske rammer, lige uden for centrum.
📍 Find vej: Banérvägen 6
Bo på hotel i hjertet af Stockholm
Vælg et hotel i det centrale Stockholm, og kombinér midsommerfejringen med et komfortabelt ophold, hvor alting er tæt på.

Midtsommer i Solna
6. Överjärva gård
På Överjärva gård i Solna fejres midsommer med kransebinding, femkamp og dans om midsommerstangen. Caféen serverer klassiske midsommerfavoritter, og de landlige omgivelser gør det let at føle sig langt fra storbyen – selv om Stockholm centrum er tæt på.
📍 Find vej: Överjärva gårdsväg
Bo i nærheden
Hoteller i Solna
Midsommer i Stockholms skærgård
For mange hænger midsommer og Stockholms skærgård sammen og giver den ultimative sommeroplevelse. Her går de klassiske traditioner hånd i hånd med havudsigt, røde træhuse og blomsterkranse. Fra det centrale Stockholm er det nemt at komme ud til flere øer, hvor midsommer fejres med alle de samme ritualer, blot i en mere naturnære omgivelser, hvor lyset og landskabet får lov at fylde.
Foto: Henrik Trygg
7. Sandhamn
På øen Sandhamn begynder midsommerfejringen ofte med midsommerfrokost på Sandhamns Seglarhotell, før blomsterkranse bindes, og fejringen fortsætter på Adolfs torg. Her rejser man midsommerstangen i fællesskab, og dansen ledes af spillemænd i ægte skærgårdsstemning. Turen derud er en del af oplevelsen – og når du er fremme, venter en af Stockholms mest ikoniske sommerøer.

8. Grinda
På Grinda pyntes midsommerstangen om formiddagen, før alle samles til dans og musik. Grinda Wärdshus serverer en særlig midsommermenu, og hele øen emmer af rolig sommerstemning. Her fejres midsommer tæt på naturen – blot en sejltur fra city, men med fornemmelsen af at være langt fra byens tempo.
9. Fjäderholmarna
Kun cirka 30 minutters sejlads fra det centrale Stockholm ligger Fjäderholmarna, og her kan du lettest opleve midsommer i skærgården uden at rejse langt. Her kan du nyde en midsommerfrokost på Rökeriet, hvor der serveres klassiske retter, før fejringen fortsætter med udsigt over Stockholms indsejling. Oplev den lille ø med masser af sommerstemning.
10. Vaxholm
I Vaxholm på Vaxön fejres midsommer på Lägret, hvor midsommerstangen pyntes i fællesskab, før dans og lege tager over på græsarealerne. Spillemænd og folkedansehold står i spidsen for fejringen, mens picnictæpper bredes ud og sommervarmen nydes. En klassisk skærgårdsby med en helt særlig og autentisk midsommerstemning.
Sådan kommer du ud i Stockholms skærgård
Turen ud i Stockholms skærgård er mere end blot transport – den er en del af selve midsommeroplevelsen. Fra det centrale Stockholm afgår skærgårdsbåde, som fører dig gennem byens farvande og videre ud mod øerne – og netop en sejltur i Stockholms skærgård er for mange det øjeblik, hvor midsommeren for alvor begynder.
Afgange fra det centrale Stockholm
Fra Strandvägen og Strömkajen i det centrale Stockholm sejler der rutebåde til flere af øerne i skærgården.
Omtrentlige rejsetider
Sandhamn – 2,5 time. Grinda – 1,5 time. Fjäderholmarna – 30 minutter. Vaxholm – 45 minutter
Alternative ruter
Sandhamn: Rejs til Stavsnäs på Värmdö (ca. 1 time fra Stockholm centrum med metro og bus). Herfra tager båden cirka 30 minutter yderligere. Vaxholm: Bus 670 fra Tekniska högskolan tager cirka 1 time.
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?



