Solo travel i Stockholm – de bedste tips til at rejse alene
Solo travel er en af de rejsetrends, der vokser hurtigst lige nu – ikke mindst blandt kvinder. I takt med at flere vælger at rejse alene, bliver tryghed et afgørende parameter, og her skiller Stockholm sig ud som en by, der ofte fremhæves som både sikker, overskuelig og nem at opleve på egen hånd. I denne guide har vi samlet det vigtigste, du bør vide, når du rejser alene til Stockholm – fra transport og praktiske valg til oplevelser, gode spisesteder og pauser undervejs.
Hvorfor rejse alene til Stockholm?
Stockholm er en by, hvor storbypuls møder natur. Her ligger shopping, restauranter og kultur inden for behagelig rækkevidde, samtidig med at det er let at finde rolige steder, når du gerne vil opleve byen i dit eget tempo.
Der er masser af aktiviteter, der fungerer godt, når du rejser alene – fra museer og gåture langs vandet til caféer og restauranter, hvor det føles naturligt at sætte sig ved et bord uden selskab.
Og så er Stockholm nem at finde rundt i. Her er korte afstande, den offentlige transport kører hyppigt og dækker hele byen, og der er ofte liv i gaderne både om dagen og om aftenen. Du rejser alene, men du føler dig sjældent alene.

1. Gå på opdagelse i Gamla Stan
Det er oplagt at lægge vejen forbi Gamla Stan på din solorejse. Her kan du slentre ad brostensbelagte gader og bevæge dig gennem smalle, stemningsfulde stræder. Oplev de historiske bygninger og kig indenfor i små butikker og på caféerne. Hvis du vil undgå de største menneskemængder og have gaderne mere for dig selv, er morgenen et godt tidspunkt – byen er stadig ved at vågne, og du får plads til at betragte detaljerne. På Stortorget, Gamla Stans ældste torv, mødes du af farverige facader og fortællingen om Stockholms blodbad, et dramatisk kapitel i byens historie, der trækker tråde til en dansk konge, og som stadig præger stedet.
Tips! Bor du centralt i Stockholm, er Gamla Stan let at komme til – enten til fods eller med metroen. Stationen hedder, meget passende, Gamla Stan.

Kom fra A til B som en stockholmer
Det er nemt at rejse alene i rundt Stockholm – også fra det øjeblik, du lander. Fra Arlanda kommer du let ind til centrum med tog, bus eller taxi.
Når du først er fremme, er den kollektive transport en af de mest bekvemme måder at bevæge sig rundt i byen på. Med SL-appen kan du let løse billet, men du kan også blot bruge dit betalingskort ved indgangene.
Metrolinjerne er ofte den hurtigste vej gennem byen – og samtidig en oplevelse i sig selv.
2. Oplev metrokunsten
At tage offentlig transport i Stockholm er en oplagt måde at se mere af byen på – og med SL-appen er det nemt at planlægge ruten. Flere stationer fungerer tilmed som underjordiske kunsthaller, hvor du let kan stå af, se dig omkring og tage videre på samme billet. Rådhuset er kendt for sin grottelignende arkitektur; Stadion markerer sig med stærke farver og et regnbuetema; og ikke mindst Östermalmstorg, hvor udtrykket er mere klassisk. Mange af stationerne ligger desuden tæt på centrale områder og hoteller, så sightseeing let kan flettes ind i dit program for dagen.
Få mere at vide om metrokunsten i Stockholm – og hvilke stationer du ikke må gå glip af.
3. Besøg museer i dit eget tempo
Stockholm har et stort udvalg af museer, der passer godt, når du rejser på egen hånd. På Vasamuseet folder historien om orlogsskibet Vasa sig ud med både drama og detaljer, mens Fotografiska byder på samtidskunst – og udsigt over vandet som en stille bonus. Når du går på museum alene, kan du sætte tempoet helt selv og blive præcis så længe, du har lyst.
Få mere at vide om populære museer i Stockholm.
4. Shopping uden stress
Hvis du får lyst til en shoppedag, er Mall of Scandinavia et oplagt stop. Shoppingcentret ligger i Solna og rummer over 200 butikker samt restauranter og caféer. Det er et af Skandinaviens største shoppingcentre og har åbent til kl. 21.00 alle dage. Det er nemt at komme dertil: Fra Stockholm City tager pendeltoget dig til Solna station på under 10 minutter, og derfra er der kun få minutters gang til Mall of Scandinavia. Der er også andre forbindelser, blandt andet bus og sporvogn, men pendeltoget er ofte den mest smidige løsning fra centrum.
Hvis du på forhånd ved, at du ikke kan nå det hele på én dag, kan det være rart at bo i nærheden – særligt når du rejser alene og gerne vil undgå at skulle skynde dig videre.
Bo på hotel i Solna

5. Invitér dig selv ud at spise
Det er både nemt og hyggeligt at invitere dig selv ud af spise i Stockholm. Du kan begynde om eftermiddagen med en klassisk svensk fika – en uformel kaffepause med noget sødt eller let at spise – eller sætte dig på en restaurant, når du har lyst til et egentligt måltid. Alternativt kan du vælge et sted at bo på et hotel, hvor middagen er inkluderet i prisen. Når du rejser alene, kan det være rart at vide, at den mulighed findes, især efter en dag fyldt med indtryk.
Når det kommer til netop fika på byen, er Café Pascal et populært valg. Her serveres god kaffe, klassiske kanelbullar og andet bagværk, men også mere lidt mere mættende retter, hvis du hellere vil have noget let at spise. Caféen ligger flere steder centralt i Stockholm, hvilket gør det nemt at finde et sted tæt på.
📍Find vej: Norrtullsgatan 4, Skånegatan 76, Sturegatan 8, Gävlegatan 22.
Hoteller med morgenmad, fika og middag inkluderet i prisen
6. Udforsk det trendy Södermalm
Södermalm er en af Stockholms mest trendy bydele, som er kendt for sin afslappede, kreative stemning. Her er der masser af second hand-butikker, hvor du kan gå på jagt efter dit næste vintagefund – herunder butikkerne Beyond Retro, Humana og Broadway & Sons. Bydelen har også et bredt udvalg af barer, og området er et populært valg til en aften i byen. Det føles naturligt at slå sig ned på egen hånd og stadig være en del af pulsen omkring dig.
Vil du bo på Södermalm? Book et hotelophold på Clarion Hotel® Stockholm.
7. Stockholm fra oven
Hvis du trænger til en pause fra byens mylder og vil se Stockholm fra en anden vinkel, kan du vælge mellem flere barer med tagterrasse, hvor du får udsigt over byens tage. Det er en enkel måde at runde dagen af på – uanset om du rejser alene eller ej. Slå dig ned i ro og mag, tag en drink eller en let ret, og nyd Stockholm fra oven.
Rooftopbarer i Stockhom
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?



