Uforglemmelige smagsoplevelser i Bodø
Bodö i Nordnorge byder på en unik kombination af smuk naturudsigt og en følelse af storbyliv. En dag i Bodø kan indeholde en havørnesafari om morgenen, shopping i løbet af dagen og en luksuriøs middag om aftenen. Her er vores bedste tips til mad og drikke i Bodø!
Prøv arktisk mad med fine ingredienser
Bodø er i høj grad præget af den nordnorske madkultur, hvilket bevirker, at du har mulighed for at prøve en række unikke retter med spændende råvarer. På restauranter og bistroer i byen kan du smage nordnorske delikatesser som elg, rensdyr, får, lutefisk og torskefisken skrei. Du finder også bagerier og delikatesseforretninger med et skønt udvalg af lækre ting.
Opdag resten af Bodøs kulinariske udbud
Udover den klassiske arktiske mad er der selvfølgelig også andre smagsoplevelser, du kan prøve i Bodø. Du finder alt fra international street food til sushi og andre asiatiske klassikere. Hvis du vil nyde en fantastisk udsigt, mens du spiser, finder du også flere perler langs strandpromenaden - såsom The Social Ramsalt. Her serveres klassiske bistroretter med et twist. Velkommen til Bodø!
Bodø
Restauranter og barer
UDVALGTE OPLEVELSER