AMA – japanske og peruvianske smage i Helsingborg
Book nuAMA tilbyder eksotiske smagsoplevelser i et moderne miljø midt i det centrale Helsingborg. Her kan du glæde dig til havudsigt, gode drinks samt en perfekt blanding af det japanske og sydamerikanske køkken med nordiske ingredienser.
Eksotiske smagsoplevelser
På AMA serveres der mad og drikke inspireret af Nikkei-køkkenet og det udsøgte, som havet har at tilbyde. Menuen er spækket med smagfulde retter med frisk fisk og skaldyr fra Raw Bar. Bliver du derimod mere fristet af det varme køkken, behøver du ikke være bekymret – her serveres der nemlig også kød, fisk, fjerkræ, grøntsager samt spændende kartoffelretter. Gå ikke glip af favoritter som Ceviches & Traditio Sashimi. Husk, maden klarer sig bedst, når den er i selskab med en Pisco Sour!
Restaurant med magisk havudsigt
AMA har en fantastisk beliggenhed i Helsingborg havn. Nyd mad og drikke i eftermiddagssolen på sommerens udeservering, eller slå dig ned i det åbne køkken, som er hjertet i restauranten. De eksotiske retter kombineres med lokale nordiske ingredienser, som tilsammen giver en spændende oplevelse i et moderne miljø. Til maden er der et vidunderligt udvalg af cocktails inspireret af smagene fra køkkenet - så forvent en blanding af urter, ingefær, chili og eksotiske frugter - selv på drikkevarerne.
Hvor stammer navnet AMA fra?
Navnet har sine rødder helt tilbage for over 2000 år siden, da fridykkende kvinder håndplukkede østers og perler langs den japanske kyst. Teknikken tiltrak sig opmærksomhed, og dykkerne fik navnet "AMA", som betyder "havkvinder" på japansk. Men hvordan kommer de peruvianske smage ind i blandingen? Mange japanere emigrerede til Peru i løbet af 1900-tallet, hvilket var starten på det anerkendte Nikkei-køkken - japanske retter tilberedt med peruvianske ingredienser.
Åbningstider
Middag
Tirsdag - Torsdag: 16:00 - 22:00
Fredag - Lørdag: 16:00 - 23:00
Adresse
Kungsgatan 1, 252 21 Helsingborg