Medlemskab
Pride parade in Helsinki city.

De bedste steder i Helsinki for LGBTQ+-besøgende

Helsinki regnes for en af verdens sikreste og bedste destinationer for LGBTQ+-besøgende. Hannu Medina, grundlæggeren af We Speak Gay, deler sine bedste anbefalinger til steder, du bør besøge.

  • Finlands hovedstad er ofte højt placeret på listen over de bedste og mest gæstfri byer i verden for LGBTQ+-besøgende.

  • I Helsinki er Clarion Hotel® Helsinki, Clarion Hotel® Aviapolis og Klaus K Hotel alle stolte af at arbejde sammen med We Speak Gay.

  • We Speak Gay, der er grundlagt af Hannu, hjælper finske virksomheder med at vise deres stærke engagement i inklusion og mangfoldighed.

  • Hannu har også lanceret rejseguiden Gaytravelfinland.com, som giver tilrejsende gæster oplysninger om det tolerante og sikre finske samfund.

Hannus bedste rejsetips

Vi bad Hannu om at udvælge sine yndlings-LGBTQ+-steder i Helsinki.


"I Helsinki finder du mange forskellige slags barer og natklubber, der henvender sig til alle aspekter af LGBTQ+-miljøet, så det er svært at rangordne dem. Men her er nogle steder, som jeg varmt kan anbefale," siger Hannu.


1. Room Blvd


Adresse: Bulevardi 26


"Et lidt eksklusivt, men fremragende sted med god mad og gode drinks. De har også et stort udvalg af vin og champagne," siger Hannu.


Ifølge MyHelsinki har Room Blvd ikke noget dansegulv, men det er det perfekte sted til en romantisk date eller at slappe af sammen med vennerne. Om sommeren er der virkelig gang i de udendørs siddepladser.


2. Street Pride Bar


Adresse: Malminrinne 1


"Street Pride er en ny bar i Kamppi-kvarteret. Den er meget gæstfri og queer-venlig," siger Hannu.


Street Pride Bar afholdes der jævnligt arrangementer som f.eks. DJ-aftener, livemusik, bingo og drag-shows.


3. Hercules


Adresse: Keskuskatu 8


"Den er en gammel LGBT-natklub, som genåbnede for nylig, og som ligger i hjertet af Helsinki," forklarer Hannu.


Hercules er en kæmpe, der måtte lukke ned i et stykke tid på grund af pladsmangel i de tidligere lokaler, men nu er den genåbnet i ny lokaler lige over for Helsinkis hovedbanegård. Her kan du danse til langt ud på natten.


4. DTM/Don't Tell Mama


"DTM var en ikonisk LGBT-klub, som ifølge planen vil blive genåbnet i Teurastamo-kvarteret i løbet af 2023. Den bliver rigtig god og vil også fokusere på internationale kunstnere."


Det bliver den største queer natklub i Nordeuropa, men den er åben for alle, uanset orientering.


5. Helsinki Pride


"Pride-ugen i Helsinki er fantastisk. Den løber af stablen i den sidste uge i juni, lige efter midsommer, en perfekt tid på året til at opleve byen. Pride-paraden slutter altid ved Helsinkis kystområde i Kaivopuisto. Pride er gratis i Helsinki," siger Hannu.


Seneste indlæg