En livlig havnescene med røde og hvide bygninger, både fortøjet i vandet og en person, der nyder dagen på en båd.

Rejsetips

7 forslag til seværdigheder og oplevelser i Kristiansand

Hvide træhuse, idyllisk skærgård og liv langs vandet gør Kristiansand til en af de mest charmerende byer på Norges sydkyst. Uanset om du rejser med familien, som par eller på egen hånd, får du her en fin kombination af byliv og afslappet feriestemning. Her har vi samlet 7 forslag til seværdigheder og oplevelser i Kristiansand.

En livlig havnefront med farverige bygninger, både fortøjet langs en kaj og en klarblå himmel.

Stemningsfuldt havnemiljø

1. Fiskebrygga

Træbroer, kanaler og farverige facader giver Fiskebrygga en helt særlig atmosfære, der leder tankerne hen på Venedig i miniformat. Her mødes både lokale og turister for at nyde solen, opleve livet på vandet og spise friskfanget fisk og skaldyr fra det traditionelle fiskemarked.


Du kan slå dig ned helt nede ved vandet med friske rejer, krabbekløer eller dampede muslinger, mens bådene glider forbi. Om sommeren summer Fiskebrygga af liv med livemusik og udeservering til langt ud på aftenen.


Overnatning i nærheden: Comfort Hotel® Kristiansand ligger kun en kort gåtur derfra, så du nemt kan vende tilbage til hotellet efter en aften ved havnen.


Højdepunkter: Mad, marked og livlig stemning
Velegnet til: Par, madglade, familier og venner

En moderne bygning med et unikt bølget trætag og glasfacade står ved vandet under en blå himmel.

Kulturoplevelser ved kysten

2. Odderøya & Kilden

Tæt på Fiskebrygga ligger Odderøya, et tidligere militært område på en ø, hvor kystnatur, kultur og historie i dag mødes. Kyststien snor sig gennem skoven og forbi gamle kanonstillinger med fine kig ud over havet, og undervejs kan du lægge vejen forbi det lille fyrtårn til en kop kaffe og en vaffel.


Ved indgangen til Odderøya ligger Kilden Teater og Konserthus, et af Kristiansands mest markante bygningsværker. Den karakteristiske, bølgende facade gør huset til et blikfang i sig selv, mens programmet indenfor spænder fra store teaterforestillinger og koncerter til forestillinger for børn.


Overnatning i nærheden: Clarion Hotel® Ernst ligger mindre end ti minutters gang fra Kilden, så det er nemt at kombinere en middag i byen med en aften i teater- eller koncertsalen.


Højdepunkter: Kultur, arkitektur, kystnatur og historie
Passer til: Kulturinteresserede, par og dig, der holder af gåture

En majestætisk løve hviler roligt i sin indhegning, med en vejrbidt, mosbegroet bygning og et gittervindue i baggrunden.

Den ultimative familieattraktion

3. Dyreparken i Kristiansand

Ingen rejseguide til Kristiansand er komplet uden Dyreparken. Det er en af de attraktioner, byen især er kendt for blandt børnefamilier – og her er der rigeligt at opleve på en hel dag. Gå på opdagelse i Kardemomme by, prøv livet som sørøver i Kaptein Sabeltanns Verden i Kjuttaviga, og kom tæt på både majestætiske og eksotiske dyr.


Tip: Besøger du Dyreparken om sommeren, er aftenforestillingerne i Kjuttaviga værd at få med. Her bliver Kaptein Sabeltanns univers vakt til live efter mørkets frembrud – en særlig oplevelse for både børn og voksne.


Højdepunkter: Dyrepark, forlystelser og forestillinger for børn
Passer til: Familier med børn i alle aldre

To personer går glade ned ad en bygade, nyder is og dagen.

4. Byliv, shopping og strandliv

Hvorfor vælge mellem enten byferie eller strandferie, når Kristiansand byder på begge dele? Begynd dagen i Markens gate, byens livlige gågade, hvor store og små butikker ligger side om side med hyggelige fortorvscaféer, restauranter, kaffebarer og steder med is. Det er samtidig et godt udgangspunkt for shopping i Kristiansand.


Fortsæt derfra til to af byens historiske seværdigheder: Christiansholm Festning fra 1672 og Kristiansand Domkirke fra 1885. De ligger begge centralt og kun omkring ti minutters gang fra hinanden.


Turen kan passende slutte ved Bystranda, en lang, lavvandet sandstrand midt i byen. Om sommeren står der ægte palmer langs stranden, og du finder både beachvolleybaner og grønne områder med god plads til en pause i solen.

En kvinde og to børn, der griner og leger sammen i en swimmingpool, nyder et lykkeligt øjeblik.

Bølgeskvulp og badeland

5. Aquarama

Aquarama ligger lige ved den føromtalte Bystranda og byder på intet mindre end 41.000 kvadratmeter med alt fra vandleg og action til spa og afslapning. Børnene kan boltre sig i strømbassinet, tage på en klatrende skattejagt eller prøve bumper boats, mens større børn og teenagere kan udfordre balancen på surfbølgen FlowRider.


Når det er tid til en pause fra plask, fart og glade hvin, er der mere rolige rammer i Aquarama Spa. Her kan voksne slappe af i varmtvandsbassiner og aromabade, besøge saunaerne eller tage en tur i det udendørs koldtvandskar med udsigt mod fjorden.


Højdepunkter: Badeland, spa og træning
Passer til: Familier, par og grupper

En charmerende række hvide træhuse med en brostensbelagt sti og blomstrende blomster under en klar himmel.

Sommerstemning i den gamle bydel

6. Posebyen

Posebyen er et af Kristiansands fineste kvarterer, når du vil opleve byen i et roligere tempo. Den historiske bydel er et af Nordeuropas største sammenhængende områder med hvidmalede træhuse fra 1700- og 1800-tallet, og her er det netop helheden, der gør indtryk: de lave huse, de små haver, de smalle gader med stokroser og hotensiaer langs husmurene.


Højdepunkter: Historie, byvandring og caféliv
Passer til: Par, fotointeresserede og historieinteresserede


Photo: Yves B./Pexels

En rolig dam, der spejler en charmerende bygning omgivet af frodige grønne træer og græs, med et lille andehus.

Frisk luft og rolig oase

7. Ravnedalen

Lidt uden for centrum ligger Ravnedalen Naturpark, hvor byen glider over i grønne omgivelser, klipper og stejle fjeldsider. Parken blev anlagt tilbage i 1800-tallet og har både svanedamme, eksotiske planter og store græsarealer, der egner sig godt til en picnic i det fri.


Midt i parken ligger Café Generalen, som er kendt for sine gode burgere og intime sommerkoncerter.


Højdepunkter: Parkliv, natur og madoplevelser
Passer til: Dig, der vil have frisk luft, god mad og en pause fra bylivet


Foto: Rino Falstad/Unsplash

Seneste indlæg