Medlemskab
Two people engaged in a creative activity, pressing leaves into clay and using tools. A cup with the word Happy is on the table.

Familieeventyr i Uppsala – 10 sjove aktiviteter for børn

Leder du efter en by, der egner sig perfekt til en weekend-getaway tæt på Stockholm – hvor eventyr og kultur går hånd i hånd? I Uppsala findes et væld af oplevelser for hele familien – fra eventyrlegepladser og badelande til vikingehøje og tropiske drivhuse. Her får du tipsene, der gør din næste familierejse både nem og sjov.

Børn og voksne interagerer med kattemaskotter i en park, muligvis i Uppsala Pelle Svanslösparken.

Leg i eventyrets verden

1. Pelle Svanslösparken

Midt i Carolinaparken ligger Pelle Svanslösparken – en af Uppsalas mest elskede legepladser, inspireret af Gösta Knutssons fortællinger om katten Pelle Svanslös. Her kan børn klatre mellem minihuse, tårne og rutsjebaner – mens de voksne får et strejf af nostalgi. Legepladsen er gratis og åben hele året.

Eventyrligt badeland

2. Fyrishov

Et af Sveriges største badelande ligger i Uppsala. Der er tale om Fyrishov, hvor du og familien mødes af vandrutsjebaner, vandkanoner, fontæner samt varmtvandsbassiner – og udendørsbade om sommeren. Det perfekte sted til dage, hvor børnene har brug for fart og vandleg, mens de voksne kan slappe af i saunaen. Fyrishov ligger kun ti minutter fra det centrale Uppsala med bus eller bil og har åbent året rundt.

En livlig historisk genopførelse i Uppsala, der viser to deltagere i en sværd- og skjoldkamp.

Vikingernes verden

3. Gamla Uppsala

Tag børnene med på en rejse tusind år tilbage i tiden. I Gamla Uppsala rejser mægtige kongehøje sig – gravhøje fra vikingetiden, der både vækker fantasien og eventyrlysten. Lige ved siden af ligger Gamla Uppsala Museum, hvor børn kan prøve hjelme, tegne runer og lære om fortiden. Området er nemt at komme til med både bil og bus.


Foto: Anna Karlsson/Destination Uppsala.

Natur og videnskab

4. Biotopia

Når vejret indbyder til leg indenfor, er museet Biotopia et oplagt udflugtsmål. Her kan børn opleve naturen helt tæt på gennem interaktive udstillinger, lydlandskaber og modeller af dyr og planter – alt sammen skabt for at vække nysgerrighed og opdagelseslyst. Biotopia ligger i Vasaparken, kun en kort gåtur fra bymidten.

To personer nyder en naturskøn udsigt over en sø og skov, tager en pause med et bærbart komfur og vandflaske.

Adventures in nature

5. Fjällnora

Cirka 30 minutter fra centrum af Uppsala ligger naturreservatet Fjällnora
– et friluftsområde med søer, skove, bålpladser og klatrebaner. Om sommeren kan I bade, sejle i kano eller leje robåd, og om vinteren forvandles søen til en skøjtebane. En perfekt dagsudflugt for jer, der vil opleve naturen helt tæt på.


Foto: Gustav Dalesjö/Destination Uppsala.

Bo på hotel midt i Uppsala

Energifyldte indendørsaktiviteter

6. Legeland og eventyr

Når vejret ikke arter sig, byder Uppsala på flere sjove indendørs legelande. I Leo’s Lekland venter klatrestativer og masser af plads til leg, mens Turbo Sport & Adventure Zone kan friste med trampoliner, parkour og klatring. Også Funplays byder på fartfyldt sjov – et garanteret energiboost, der gør børnene glade (og måske lidt trætte) til aften.

Et klassisk damptog med nummer 5 foran trækker passagervogne gennem et naturskønt grønt landskab under en overskyet himmel.

Tøffende tog gennem tid og natur

7. Lennakatten

Stig om bord på Lennakatten og tag med på en togrejse, der fører hele familien tilbage til en svunden tid. Det charmerende damptog fra 1800-tallet kører på en smalsporet bane gennem skove, enge og små stationsbyer uden for Uppsala. For børnene er det et sandt eventyr – med røg, fløjt og følelsen af at rejse i et eventyrligt tog. En nostalgisk udflugt, der begejstrer både små togentusiaster og voksne med barnesindet i behold.


Foto: Lars Granström/Lennakatten.

Uppsala Botaniske Have har en klassisk gul bygning, et springvand og omhyggeligt vedligeholdte grønne områder. BOTANISKA TRADGARDEN

En grøn pause midt i byen

8. Botanisk Have

I hjertet af Uppsala venter et farverigt eventyr for hele familien. Botanisk Have (Botaniska trädgården), som hører til Uppsala Universitet, byder på væksthuse, palmer, damme og store græsplæner, hvor børnene kan løbe og lege. Om foråret og sommeren står hele parken i fuldt flor, mens det tropiske væksthus lokker med varme og eksotiske planter i vintermånederne.


Foto: Gustav Dalesjö/Destination Uppsala.

Pizzastykke holdt av fire hender, løftet fra en tallerken med pommes frites, drikkevarer og ekstra retter rundt det på et trebord. Forskjellige tallerkener og en flaske vises.

En middag at samles om

9. The Social Bar & Bistro

Efter en dag fuld af oplevelser venter en rolig aften med god mad. På The Social Bar & Bistro mødes internationale retter og klassiske favoritter i en varm og afslappet atmosfære – perfekt til en familieaften, hvor alle finder noget, de kan lide at spise

Uppsala Konsert & Kongress (UKK) bygning, med et moderne design med en tekstureret facade og mange vinduer.

Arrangementer for alle aldre

10. Uppsala Konsert & Kongress

For kulturinteresserede familier arrangerer Uppsala Konsert & Kongress (UKK) børnevenlige koncerter, filmfremvisninger og familieforestillinger året rundt. Bygningen er desuden et vartegn i sig selv – og fra tagterrassen får I nok byens bedste udsigt.

Du kan måske også lide