Strejke i Norge

Der er i øjeblikket strejke i hotel- og restaurationsbranchen i Norge. Alle vores hoteller holder åbent, men strejken påvirker driften enkelte steder. Få mere at vide.

close
Et storslået gult palads med grønne tage og kupler, omgivet af en formel have med grusstier og velplejede hække.

Opdag slotte i Sverige – perfekt til weekendophold

Leder du efter et weekendophold i Sverige? Rundt om i Sverige finder du slotte, der er oplagte udflugtsmål, og hvor historie og atmosfære går hånd i hånd. Lad oplevelsen folde sig ud i sit eget tempo. Her finder du et udvalg af slotte i Sverige, der er værd at lægge vejen forbi, uanset om planerne går i retning af en dagsudflugt, en weekend eller et ønske om at mærke historiens vingesus.

Et storslået murstensslot med et højt spir, omgivet af grønne træer og et frodigt græslandskab under en blå himmel.
  • Sverige er rig på slotte, der bærer spor af en tid, hvor landet blev formet af konger, dronninger og adel.

  • I dag åbner de for hver deres del af Sveriges historie – fra slotte præget af kongelig pragt til mere stilfærdige steder tæt på naturen.

  • Et besøg giver mulighed for at opleve historien dér, hvor den fandt sted, og komme tættere på fortællingerne, mens omgivelserne danner en harmonisk ramme af karakterfuld arkitektur og smukt anlagte haver.

Et storslået slot med flere tårne og kupler spejlet i roligt vand under en blå himmel med skyer.

Kalmar Slot

For alle med interesse for svensk historie er Kalmar et oplagt rejsemål. Her ligger Kalmar Slot – stedet hvor Kalmarunionen mellem Sverige, Danmark og Norge blev dannet i 1397 under dronning Margrete. Byen udviklede sig til et centralt knudepunkt for politik, magt og diplomati i Norden. Med sine tårne, sale og voldgrave fører slottet ind i både middelalderen og stormagtstiden – med udstillinger, guidede rundvisninger og historiske omgivelser, der vækker historien til live.

Oplev Kalmar

Kalmar byder på en fin balance mellem kultur, kystnær beliggenhed og stemningsfulde kvarterer. Gå en tur gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel, nyd udsigten over Kalmarsund, eller slå dig ned på en af byens caféer og restauranter. Den velbevarede Krusenstiernska Gården er en byhave fra 1800-tallet, hvor stierne snor sig mellem beplantning, historiske bygninger og fortællinger fra en anden tid. Derudover er Kullzénska Café et oplagt stop til en god kop kaffe. Forlæng udflugten med en tur over Ølandsbroen til Øland, hvor naturen åbner sig, og historien fortsætter i et andet tempo.


Overnatning i Kalmar


Et ophold i Kalmar får en rolig og hjemlig ramme på Home Hotel Packhuset, hvor beliggenheden ved vandet og nærheden til byens seværdigheder går hånd i hånd. Her er opholdet præget af komfort og omtanke – med morgenmad, fika og middag inkluderet.

En storslået bygning omgivet af lilla blomster og grønne træer, smukt spejlet i et roligt vandområde.

Sofiero Slot

Sofiero Slot og den tilhørende slotshave ligger lige uden for Helsingborg og er et af Sveriges mest besøgte og værdsatte udflugtsmål. Den tidligere kongelige sommerresidens ligger med udsigt over Øresund. Gå tur i den smukke have med prisbelønt havekunst, blomstrende bede og grønne stier, der slynger sig gennem rhododendronbuske. Samtidig er der mulighed for guidede omvisninger, udstillinger og koncerter, hvor slottet danner en stemningsfuld kulisse.

Oplev Helsingborg

Få mest muligt ud af besøget med en tur til Helsingborg. Byen forener kyst, kultur og en levende atmosfære i en skala, der er let at gå til. Ved Gröningen er der plads til både en picnic i det fri og en dukkert i havet, mens Fredriksdal Museer og Haver giver et indblik i områdets historie og hverdagsliv gennem tiden. Fra det middelalderlige tårn, Kärnan, som ligger midt i Slottshagen, åbner udsigten sig over byen og Øresund. Man kan endda set helt til Helsingør på den anden side.


Overnatning i Helsingborg


Ved kysten ligger Clarion Hotel® Sea U, der har en enestående udsigt mod vandet, mens Home Hotel Grand i centrum tilbyder en mere hjemlig ramme – med morgenmad, fika og middag inkluderet. Begge hoteller giver gør det let for dig at komme til byens seværdigheder og oplevelser.

Et storslået gult palads med grønne tage og kupler, omgivet af en formel have med grusstier og velplejede hække.

Drottningholm Slot

Drottningholm Slot ligger lige uden for Stockholm og hører til blandt Sveriges mest kendte seværdigheder. Slottet er den officielle residens for kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia og er samtidig på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket tiltrækker besøgende fra hele verden. Her møder storslåede sale, vidtstrakte slotsparker og seværdigheder som Drottningholms Slotsteater og lystslottet Kina Slot i en helhed præget af historie og kongelige traditioner.

Oplev Stockholm

Et besøg på Drottningholm kan med fordel kombineres med tid til at udforske i Stockholm. Her møder det kongelige islæt hovedstadens puls – fra de historiske gader i Gamla stan til shopping, restauranter og kulturoplevelser i international klasse.


Transport fra Stockholm centrum


Drottningholm ligger lige uden for det centrale Stockholm og egner sig godt til en udflugt i løbet af et weekendophold. Tag med metro til Brommaplan og videre med bus, eller med båd fra Stadshuset på Kungsholmen, hvor ankomsten bliver en del af oplevelsen med udsigt over byen fra vandsiden.


Slotte i nærheden


I nærheden af Stockholm befinder sig flere slotte, som også er værd at opleve. Ulriksdals Slot i Solna er kendt for sin slotshave og sit populære caféområde. På Djurgården ligger Rosendals Slot, centralt placeret i forhold til den svenske hovedstad og tæt på naturen. Læg også vejen forbi Skoklosters Slot, der ligger mellem Stockholm og Uppsala, og som regnes blandt Europas bedst bevarede barokslotte.

Et storslået murstensslot med grønne kuppelformede tårne står ved et roligt vand, omgivet af frodige grønne træer under en klarblå himmel.

Gripsholm Slot

Gripsholm Slot i Mariefred er et af Sveriges mest ikoniske slotte og et populært udflugtsmål. Slottet ligger ved bredden af Mälaren og rummer både historiske sale, smukke omgivelser og den kendte portrætsamling med personer fra forskellige perioder i svensk historie. Her findes også den sagnomspundne løve Leo – en udstoppet løve fra 1700-tallet, som er blevet kendt for sit usædvanlige udseende. I dag er den en af slottets mest omtalte seværdigheder.

Oplev Mariefred

Få mest muligt ud af besøget på Gripsholm Slot med en tur til Mariefred. Den lille by ved Mälaren har en særlig ro og egner sig godt til en dagsudflugt eller et kort weekendophold. Her er der plads til at gå på opdagelse i brostensgaderne, finde et sted at tage en pause over en kop kaffe eller bare nyde udsigten ved vandet. Læg også vejen forbi Östra Södermanlands Järnväg, Sveriges ældste museumsjernbane, hvor de gamle damptog stadig er i drift.


Overnatning i nærliggende byer


En tur til Gripsholm kan med fordel kombineres med en overnatning i Södertälje eller Eskilstuna. I Södertälje ligger det familievenlige Quality Hotel™ Park Södertälje samt The Dock, hvis opholdet må have en mere eksklusiv karakter. I Eskilstuna findes Comfort Hotel™ Eskilstuna til en god pris samt Home Hotel Bolinder Munktell, hvor morgenmad, fika og middag er inkluderet.

Örebro slott, et storslået stenslot med flere tårne, rejser sig majestætisk over en bro og vand under en klarblå himmel.

Örebro Slot

Örebro Slot er et af Sveriges mest levende slotte og ligger midt i byen med Svartån løbende omkring sig. Her mødes middelalderlige omgivelser, spændende udstillinger og aktiviteter, der henvender sig til både børn og voksne. Gå på opdagelse i tårne, fangekældre og sale, hvor der blandt andet kan opleves portrætter af konger og dronninger.

Oplev Örebro

Örebro har mere at byde på end slottet alene. Den centrale beliggenhed gør det let at kombinere besøget med flere af byens seværdigheder. Gå en tur til Wadköping og Stadsparken, hvor der er mulighed for en kop kaffe, frokost eller en picnic, nyd udsigten fra det gamle vandtårn Svampen, eller tag videre til naturreservatet Oset og Rynningeviken.


Overnatning i Örebro


Hvis opholdet skal strække sig ud over en dagsudflugt, kan der bookes en overnatning på Clarion Hotel® Örebro midt i centrum eller på Home Hotel Borgen, der har en smuk beliggenhed ved Svartån, og som altid inkluderer morgenmad, fika og middag.

Du kan måske også lide