Medlemskab
Bryggen in Bergen on a summer day, people enjoying the bayside restaurants.

Populære restauranter og barer i Bergen

Den dejlige by i vest, Bergen - med den verdensberømte Bryggen - byder på mange gastronomiske oplevelser. Her kan du nyde unikke retter tilberedt med lokale råvarer, eller du kan udforske spændende smagsoplevelser fra alle verdenshjørner.

Stadig flere kreative kokke

Med sine smalle gyder, idylliske rækker af træhuse og den UNESCO-listede Bryggen er Bergen et smukt syn for øjet. Men Bergen er også en by, hvor der er masser af lækre restauranter, der byder på gastronomiske oplevelser. Et miljø, der består af et stigende antal kreative kokke, blandet med førsteklasses råvarer fra både hav og land, gør, at du finder restauranter i verdensklasse i denne idylliske by.

Fra fred i bjergene til det travle byliv

I Bergen kan du finde fred og ro i bjergene, og derefter tage ned til det travle byliv for at nyde et lækkert måltid. Med over 200 spisesteder finder du med garanti en restaurant, der passer til dine smagsløg. Udover Michelin-restauranterne BARE og Lysverket finder du også velsmagende, hjemmelavede måltider i farverige og afslappende omgivelser på Restaurant Oleana. Her kan du også bare nyde en forfriskende drink, hvis du f.eks. er tørstig efter en lang dag med shopping.

Madoplevelser i lufthavnen

Du behøver ikke tage ind til centrum af Bergen for at smage den gode kokkekunst, der gennemsyrer byen. Hvad med et stop ved The Social Bar & Bistro, når du er landet i Bergen Lufthavn? Her kan du nyde smagen af Bergen, allerede inden du sætter foden på den berømte Bryggen eller besøger et af Bergens mange kunst- og kulturtilbud. Mens du er i byen, kan du også prøve en af de lokale retter, f.eks. raspeballer. Velkommen til vidunderlige Bergen! Men du, husk paraplyen.

UDVALGTE OPLEVELSER

Mere at opdage