1. Marineret sild – et must til de svenske højtider

Den marinerede sild er en svensk klassiker, der har rødder tilbage til dengang, hvor konservering var alfa og omega for at bevare råvarerne og have et godt forråd til vinterhalvåret. Selvom det er længe siden, at svenskerne har haft brug for at samle forråd til vinteren, er silden stadig en del af den svenske madtradition. Den marinerede sild spises ikke bare til en, men hele TRE forskellige højtider: juleaften, påske og – selvfølgelig – midsommeraften. Til svenskernes forsvar skal det også siges, at de med årene er begyndt at variere retten lidt mere med nye, interessante indslag som for eksempel spændende og usædvanlige krydderier. Hvorfor ikke skrue op for temperaturen med lidt ingefær og chili eller jage en skræk i livet på traditionalisterne med æble eller selleri?

Udover fisken er marinaden ofte fremstillet med eddike, vand, salt, sukker og valgfrie krydderier. Smagsvarianter som løgsild, sennepssild og matjessild er nærmeste obligatoriske til højtiderne. Til den marinerede sild serveres der kogte kartofler, creme fraiche og finthakket purløg.

Den marinerede sild bliver først og fremmest forbundet med midsommer, men svenskerne spiser også denne traditionelle ret til til jul og påske. Hvorfor ændre det, hvis det fungerer?

2. Stegt sild – den marinerede silds oversete fætter

Den stegte sild er helt klart havnet i den marinerede silds store skygge, men den regnes alligevel for at være en delikatesse! Til forskel fra den marinerede variant smager den stegte sild lidt mildere. Smagen øges med smeltet smør og serveres (naturligvis) med kartoffelmos, grønne ærter og tyttebærsyltetøj. Dette er en frisk og god ret, som fiskeelskeren hurtigt kommer til at elske!

Stegt sild eller strömming er mindst lige så godt som den marinerede!

3. Kroppkakor – kartofler og flæsk, som du aldrig før har smagt det

Kroppkakor er en svensk variant af dumplings (bare større), og der er mange regionale varianter. Alt afhængigt af hvor du befinder dig i landet, hedder de noget forskelligt. I den sydlige del af landet kaldes de eksempelvis for kroppkakor, mens de nordpå går under betegnelsen palt. Når du skal lave disse lækre boller, skal du blande kartofler og mel til en god konsistens og bagefter blande det sammen med stegt flæsk. Man kan bruge både kogte og rå kartofler, med de kogte får du hvide kroppkakor, og med rå kartofler bliver de grå. Det mest almindelige tilbehør til kroppkakor er smeltet smør, piskefløde, mælk, tyttebærsyltetøj og bechamelsovs. Risiko for madkoma: 100%.

Kroppkaka eller palt? Princippet er det samme.

4. Kødboller med kartoffelmos og tyttebærsyltetøj – alle mødres signaturret

Alle, som været et smut i IKEA, ved, at dette er en svensk klassiker. Denne ret har en speciel plads i alle svenskeres hjerte, eftersom enhver mor har sin egen måde at tilberede den på. Det er uden tvivl en af de mest populære retter i landet, især hos børnene. Traditionelt set serveres kødbollerne med kogte kartofler, kartoffelmos, flødesovs og tyttebærsyltetøj. Hvis du ikke bliver sulten blot af at tænke på det, ved vi ikke, hvad der ellers skulle gøre det!

Variationsmulighederne for denne elskede ret er uendelige, men hold dig for alt i verden væk fra pulvermos. Gå efter den ægte kartoffelmos!

5. Falupølse – fra restprodukt til børnenes favorit

Dagens ”falukorv” har rødder tilbage til 1800-tallet, men den har egentlig en historie, som går helt tilbage til 1500-tallet, da Falu kobbermine anvendte okse- og hestehud til at fremstille stærke reb, når kobbermalmen skulle hejses op. Kødet blev et biprodukt, som i begyndelsen bare blev saltet og røget. Det var først, da tyskerne kom til minen, at svenskerne lærte at forvandle det fine, røde oksekød til pølser. Resten er historie. I dag består falupølsen af okse- og flæskekød, og den er en sand favorit hos børnene. Kog, steg, ovngratinér eller grill denne lækkerbisken og servér den med kogte kartofler, kartoffelmos, flødestuvet makaroni eller ris. Mums!

Falupølse og flødestuvet makaroni er et populært indslag hos børnefamilierne.

6. Surströmming – en svensk ret, som svenskerne undgår

Surströmmingen ender nok på førstepladsen som den ret, de fleste svenskere ikke tør prøve. Her er silden blevet konserveret gennem gæring, hvilket giver en mildest talt speciel lugt af syre og svovlbrinte – en lugt, som afskrækker selv de modigste turister (og svenskere). Trods sin afskrækkende lugt er der dog dem, der har taget denne specielle ret til sig. Surströmmingen har faktisk nok fans til at have sin egen premiere, surströmmingspremieren, som altid finder sted den tredje torsdag i august.

Tør du prøve surströmming?

7. Dildkogte krebs – en ret, som har fået sin egen fest

Når krebsesæsonen begynder i august, dækker mange op til krebsegilde – en sjov fest, som lader svenskerne gå all in med traditioner og pynt. Her hænder det også, at der ryger et glas snaps eller to ned – helst ledsaget af snapseviser, og det er ikke usædvanligt, at værten arrangerer diverse lege. Alle skal helst have en krebsehat på hovedet, og det er ikke unormalt at pynte op med kulørte lamper, som forestiller glade sole, ligesom der gerne sættes guirlander op i loftet. Krebsene koges i en lage af saltet vand, eventuelt med øl, rigeligt med dild og andre krydderier. Servér med kold øl og brændevin, de klassiske små tærter kaldet Västerbottenpajer, baguettes og knækbrød. Festen kan begynde!

Krebsegilde, krebsemiddag, krebsefest – kært barn har mange navne!

8. Blodbudding – en ret, du vil drikke mælk til (vi lover det!)

Blodbudding er en ret, som deler vandene: Enten elsker du det, eller også bliver du skræmt fra vid og sans, blot du hører navnet. Trods sine ingredienser (svineblod, mælk, rugmel, bacontern, øl, sirup, løg, allehånde og havemerian) er det en ret, man ser både på restauranter og skoler. Skær blodbuddingen i skiver, steg den i smør og servér med tyttebærsyltetøj og sprød bacon. Og ja, mælk smager uforskammet godt til denne ret!

Blodbuddingen vinder måske ikke prisen for den flotteste ret, men vi lover, at den smager godt.

9. Kalops – varmende kødgryde i vinterhalvåret

Dette er en kødgryde, som egner sig perfekt til de koldere efterårs- og vinterdage. Simreretten er krydret med typiske svenske krydderier – allehånde og laurbærblade, som har en karakteristisk smag. Servér gryden med kogte kartofler og marinerede rødbeder. Mums! Vil du have opskriften?

Når temperaturen falder i oktober, er det ikke usædvanligt, at svenskerne begynder at lave store portioner af de saftige kødgryder.

10. Ærtesuppe og pandekager

Denne klassiske ret har en lang og interessant historie. Udover at det er en klassiker inden for forsvaret (visse steder serveres den stadig hver torsdag), er denne ret kendt for at have taget livet af en gammel svensk konge! Erik XIV blev i 1500-tallet forgiftet af ærtesuppe med arsenik, og det var såmænd hans egen bror, der stod bag! Nå, men det er en suppe lavet af gule ærter og flæsk smagt til med timian. Suppen serveres med sennep efter eget valg, og måltidet afsluttes med pandekager og syltetøj.

Mange kan godt lide lidt sennep i suppen – en uventet god kombination med ærterne!

Hvis de svenske klassikere ikke får maven til at knurre, kan vi heldigvis også fortælle, at Sveriges restauranter som regel har et lidt større repertoire! Hyggelige kroer, husmandskost, trestjernet, vegetarisk og selvfølgelig fusioner mellem svenske råvarer og køkkener fra alle verdenshjørner!

Tips til restauranter og barer i flere svenske byer

• Gode restauranter i Stockholm – til dig, som er vegetar eller veganer
• 7 hotte restauranttips i universitetsbyen Lund
• 9 restauranter, du ikke må gå glip af i historiske Uppsala
• 10 hotte restauranter i Stockholm lige nu!

Er du i Sverige, og har du brug for et hotel?

Hos Strawberry begynder du ikke bare dagen med en herlig morgenmadsbuffet: Mød hinanden i hotelbaren, inden I fortsætter ud i byen, eller bestil bord på hotellets restaurant.

Her kan du læse mere om Sveriges fantastiske udbud af restauranter og barer.