Rooftop-barer i Stockholm – tips til solrige dage og lyse sommernætter
Oplev Stockholm fra en ny vinkel. Hos Strawberry finder du nogle af den svenske hovedstads mest indbydende rooftop-barer, hvor udsigt, gode drinks, nøje udvalgte retter og en atmosfære, der indbyder til at blive hængende, går op i en højere enhed. Her får du en oversigt over nogle af de bedste barer med tagterrasse i Stockholm, hvor du kan nyde det gode vejr og komme i den rette stemning.
Sveriges hovedstad byder på smukke bygninger, historiske kvarterer og glitrende vand, der omkranser byen. Altsammen er lige så betagende tæt på som set fra oven.
Efter en dag med sightseeing i byen er det oplagt at slå sig ned et sted, hvor man kan bestille noget god at drikke og lade blikket vandre ud over Stockholm.
I det centrale Stockholm finder du en række rooftop-barer og barer med tagterrasse, hvor den gode udsigt går hånd i hånd med spændende drinks, noget lækkert at spise og en stemning, der indbyder til at blive hængende.
TAK
Adresse: Brunkebergstorg 2-4
På toppen af det livlige hotel Hobo finder du TAK Bar & Terrass – et naturligt samlingspunkt med pulserende musik, kreative cocktails og en udsigt, der strækker sig ud over Stockholms tage. Her mødes nordiske og japanske referencer, og menuen rummer også et bredt udvalg af mocktails. I takt med at solen bryder frem, åbner terrassen, og stemningen løfter sig endnu et niveau – et oplagt sted at slå sig ned og nyde udsigten.
Her finder du også Izakaya, restauranten med udsigt, hvor japanske smage er i centrum. Retterne er skabt til at dele og serveres i varme, farverige omgivelser, hvor samtalen får lov at flyde.
Stockholm Under Stjärnorna
Adresse: Brunkebergstorg 2-4
I forlængelse af den førnævnte bar, TAK, finder du Stockholm Under Stjärnorna (SUS) – en sprudlende rooftop-bar med gode drinks, street food-inspirerede retter og udsigt over hele byen. Her er noget for enhver smag, uanset om du vil nyde en drink i solen, dele snacks med venner eller lægge vejen forbi et af stedets arrangementer, som eksempelvis kan omfatte udendørs biograf. SUS er ikke bare en af Stockholms mest populære rooftop-barer – det er også den største. Saml dem, du holder af, og lad aftenen udvikle sig under åben himmel – og vil du blive lidt længere, kan du runde oplevelsen af med en overnatning på hotellet At Six.
Hidden Gem
Adresse: Östra Järnvägsgatan 35
På ottende etage af Clarion Hotel® Sign finder du Hidden Gem – en rooftop-bar med udsigt over byen, omgivet af nordisk design og kunst fra Orrefors og Kosta Boda. Her serveres cocktails med husets eget præg og nøje udvalgte mindre retter i en afslappet, stilren atmosfære – velegnet til en drink i solnedgangen eller en afterwork med kolleger.
The Social Bar & Bistro
Har du lyst til mere, kan du lægge vejen forbi The Social Bar & Bistro på Clarion Hotel® Sign. Her serveres klassiske bistroretter i en moderne fortolkning – et oplagt sted at samles om god mad i afslappede omgivelser.
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?



