Hoteller nær arenaer i København
Skal du til koncert, kamp eller show i København? Find et hotel hos Strawberry, som enten er tæt på spillestedet eller har gode transportforbindelser til byens arenaer, stadioner og koncertsale. Kom frem til fods eller med offentlig transport, og få tid til at opleve lidt af byen.
Sådan kommer du frem
Når du skal fra dit hotel i København til koncerten, kampen eller showet, kan du planlægge turen på Rejseplanen. Her finder du forbindelser med tog, S-tog, metro, bus og havnebus.
Mange af spillestederne ligger tæt på en metrostation, og du kan se ruter og køreplaner for de fire metrolinjer her:
Hoteller tæt på Royal Arena
Arkitektfirmaet 3XN har givet Royal Arena sit skandinaviske udtryk, mens op til 17.000 koncertgæster sørger for stemningen indenfor. Internationale koncertturnéer, comedy, musicals og store sportsbegivenheder trækker publikum til denne del af Ørestad i det sydlige København. Fra både Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn kan du tage et direkte tog til Ørestad Station, hvorfra der er cirka 10 minutters gang til arenaen.
Clarion Hotel® Copenhagen Airport
Bo på et elegant hotel så tæt på Københavns Lufthavn, som man kommer, og med under 6 km til Royal Arena. Turen tager højst 16 minutter med direkte tog til Ørestad og videre til fods.
Hoteller tæt på Parken Stadion
Parken på Østerbro er Danmarks nationalstadion og hjemmebane for F.C. København. Her fyldes tribunerne både til store fodboldkampe og koncerter, og når taget trækkes ind over banen, kan stadion danne ramme om arrangementer uanset vejret. Parken har gennem årene været scene for både herre- og kvindelandskampe samt koncerter med nogle af verdens største musiknavne.
M3-metroen tager dig fra Indre By til Trianglen og Vibenshus Runddel, som begge ligger cirka 600 meter fra Parken. Bus 1A og 14 stopper også ved Trianglen. Nordhavn er en af de nærmeste S-togsstationer, og herfra er der cirka 1,5 km til fods.
Admiral Hotel
Kombinér et par timer ved poolen og i relaxområdet med en aften i Parken, der kun ligger 3,1 km væk. Gå 9 minutter til Marmorkirken, tag M3 til Trianglen, og gå de sidste 600 meter.
Hoteller tæt på Refshaleøen
Poolen, Hangaren & COPENHELL
Det tidligere værftsområde på Refshaleøen danner i dag rammen om COPENHELL, Danmarks største rock- og metalfestival, samt koncerter, raves og klubaftener med Poolen som venue, og mens elektronisk musik typisk er i Hangaren.
Bus 2A kører fra Københavns Hovedbanegård via Christianshavn til Refshaleøen, og havnebusserne sejler fra Nyhavn til området. Skal du til Poolen, er der cirka 9 minutters gang fra busendestationen eller 15 minutter fra havnebussens stoppested. Skal du til COPENHELL, bør du tjekke festivalens aktuelle transportinformation for oplysninger om ekstra busser og havnebusser.
Hoteller tæt på DR Koncerthuset
Bag DR Koncerthusets karakteristiske blå facade får musikken sit helt eget udtryk i hver enkelt sal i huset. Jean Nouvels arkitektur og Yasuhisa Toyotas akustik danner rammen om koncerter, der spænder fra DR Symfoniorkestret til jazz, pop og familiekoncerter.
Metrolinjen M1 kører direkte fra Indre By, og fra den nærmeste station, DR Byen, er der kun få minutters gang til indgangen.
Hoteller tæt på Forum
Lige siden Forum slog dørene op på Frederiksberg i 1926, har hallen dannet ramme om alt fra seksdagesløb og biludstillinger til koncerter og markeder. Det er netop formatet, der gør hallen til noget særligt: Den ene aften fyldes den af livemusik, den næste af scener, messestande eller et mylder af markedsgæster.
Både metrostationen og busstoppestedet lige uden for hallen bærer Forums navn. Du kan tage både M1 og M2 lige til døren, mens bus 2A kører direkte mellem Hovedbanegården, Tivoli og Forum.
Medlemmer oplever mere
Oplev koncerter, standup, sport og særlige middage. Aktivér Red Carpet som medlem af Strawberry, så du kan købe billetter før andre og få medlemspriser og invitationer til events.
UDVALGTE OPLEVELSER