36 spørgsmål til forelskelse
Kan åbenhed føre til forelskelse? Studier viser, at 36 særligt udarbejdede spørgsmål kan skabe et stærkt bånd mellem to fremmede. Kunne du tænke dig at teste dette psykologiske eksperiment? Find spørgsmålene her, og tag dem med på jeres næste hotelophold, hvor I har tid til at gå dybden!

Se aktuelle kampagner
Har I netop fundet hinanden? Har du fået en ny ven? Eller har I måske fejret både jeres 5- og 10-års bryllupsdag? Uanset om du har et nyt menneske i dit liv, eller du tror, du kender dine nærmeste ud og ind, er denne test noget for jer!
Kræver tid og nærvær: Sådan får I mest ud af spørgsmålene
Hvordan kan 36 spørgsmål skabe en dybere relation? Jo, ifølge studier er gensidig sårbarhed nøglen til øget intimitet. Samtidig lyder det heller ikke helt dumt at åbne op for nye, spændende emner og derved fordybe relationen!
De 36 spørgsmål er opdelt i tre dele og bliver mere og mere personlige og udfordrende, jo længere I kommer. Det er altså ikke noget, I lige klarer på en time. Sørg for at være uforstyrrede, fuldt til stede – og husk at slukke mobilerne – så I har masser af ro og tid sammen.
Hvorfor ikke gribe chancen for at gennemgå spørgsmålene i løbet af jeres næste hotelophold eller spaweekend? Hvis I gør det, garanterer vi, at I får tid til alle 36! Strawberry har hoteller, restauranter, barer, spahoteller og lufthavnshoteller i over 100 byer i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Litauen!
Er I klar? Her er de 36 spørgsmål, der får folk til at forelske sig
Del 1:
- Hvem ville du helst invitere til middag, hvis du frit kunne vælge hvem som helst i verden?
- Kunne du tænke dig at blive berømt? På hvilken måde?
- Øver du dig nogensinde på, hvad du vil sige, inden du ringer til nogen? Hvorfor?
- Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?
- Hvornår sang du sidst for dig selv eller for en anden?
- Hvis du kunne blive 90 år og vælge at beholde enten din krop eller din hjerne, som den var, da du var 30 – hvad ville du så vælge?
- Har du en hemmelig fornemmelse af, hvordan du vil dø?
- Nævn tre ting, som du og din partner ser ud til at have tilfælles.
- Hvad i dit liv er du mest taknemmelig for?
- Hvis du kunne ændre noget ved din opvækst, hvad ville det så være?
- Brug fire minutter på at fortælle din partner din livshistorie så detaljeret som muligt.
- Hvis du vågnede i morgen med en ny egenskab eller evne, hvilken skulle det så være?
Part 2:
- Hvis en krystalkugle kunne fortælle dig sandheden om dig selv, dit liv, fremtiden eller hvad som helst, hvad ville du så gerne vide?
- Er der noget, du har drømt om at gøre i lang tid? Hvorfor har du ikke gjort det?
- Hvad er din største bedrift her i livet?
- Hvad værdsætter du mest i et venskab?
- Hvad er dit mest betydningsfulde minde?
- Hvad er dit mest ubehagelige minde?
- Hvis du vidste, at du ville dø pludseligt om et år, ville du så ændre noget ved den måde, du lever på nu? Hvorfor?
- Hvad betyder venskab for dig?
- Hvilken rolle spiller kærlighed og hengivenhed i dit liv?
- Fortæl på skift fem positive ting om hinanden. Én ad gangen, indtil I har nævnt fem hver.
- Har du et nært og varmt forhold til din familie? Og føler du, at din barndom var mere lykkelig end andres?
- Hvordan har du det med dit forhold til din mor?
Part 3:
- Formuler tre sande "vi"-udsagn hver især. For eksempel: "Vi er begge i dette rum og føler os..."
- Færdiggør denne sætning: "Jeg ville ønske, jeg havde nogen at dele... med."
- Hvis du skulle indlede et nært venskab med din partner, hvad ville så være vigtigt for ham eller hende at vide?
- Fortæl din partner, hvad du kan lide ved ham eller hende; vær meget ærlig denne gang, og sig ting, du måske ikke ville sige til en, du lige har mødt.
- Del et pinligt øjeblik i dit liv med din partner.
- Hvornår græd du sidst foran en anden? Og hvornår græd du sidst alene?
- Fortæl din partner noget, du allerede kan lide ved vedkommende.
- Hvad er for alvorligt til at lave sjov med? Eller mener du, man kan spøge med alt?
- Hvis du skulle dø i aften uden mulighed for at sige noget til nogen først, hvad ville du så fortryde mest ikke at have delt? Og hvorfor har du ikke delt det endnu?
- Dit hjem er i brand, og efter at have sikret dine nærmeste og kæledyr, får du mulighed for at hente én sidste ting. Hvad vælger du – og hvorfor?
- Af alle i din familie, hvis død ville påvirke dig mest? Hvorfor?
- Del et personligt problem, og bed din partners råd om, hvordan han eller hun ville håndtere det. Bed også vedkommende om at give dig et indtryk af, hvordan du ser ud til at føle omkring det problem, du har valgt.
Hvad fik I så ud af det?
Var det uhyggeligt afslørende? Nervepirrende? Eller bare en masse pjat? Måske lærte I hinanden lidt bedre at kende. Måske lærte I jer selv bedre at kende. Uanset hvordan det gik med de 36 spørgsmål, håber vi, at I havde det sjovt!