Rejsetips
Bjørvika – den mest moderne bydel i Oslo
Planlægger du en tur til Oslo, eller er du nysgerrig på en del af byen, der på få år har ændret den norske hovedstads ansigt? Her rejseguiden til bydelen, der er på alles læber.
Oslo er spået til at være blandt Europas mest eftertragtede storbydestinationer i 2026 – og en væsentlig del af forklaringen findes i bydelen Bjørvika. Her ligger nemlig nogle af de bedste ting at opleve i Oslo tæt på hinanden: fra MUNCH og Operaen til flydende saunaer og gode spisesteder, og det hele kun et stenkast fra Oslo S.
Oplev prisvindende arkitektur og udforsk urbane badepladser samt kulturoplevelser i høj klasse. Hvis du vil opleve noget af det bedste, Oslo har at byde på, kommer du næsten ikke uden om Bjørvika.
Her er 7 ting, du bør opleve i Bjørvika.
1. Kultur i verdensklasse på MUNCH
Ingen tur til Bjørvika er helt fuldendt uden et besøg på det arkitektonisk markante MUNCH-museum. Med sin karakteristiske facade er bygningen blevet et af Oslos vartegn, og her finder du verdens største samling af Edvard Munchs kunst. Når du har set udstillingerne, kan du tage elevatoren op til toppen af bygningen og lægge vejen forbi museets restaurant og bar – og samtidig få udsigt over Oslofjorden.
Adresse: Edvard Munchs plass 1
2. Udforsk Oslobukta
Oslobukta er strækningen, der forbinder Barcode med Sørenga – et område, hvor forvandlingen af Bjørvika bliver tydelig. Her kan du kombinere en gåtur langs vandet med små, selvstændige butikker, hyggelige caféer og restauranter i verdensklasse. Undervejs passerer du moderne bygninger og kan opleve detaljer, der er værd at betragte. Stemningen både urban og rolig.
Og giv dig tid til Barcode: Gå mellem de ikoniske højhuse og se arkitekturen på tæt hold – den har fået international anerkendelse, og her kommer du helt tæt på Oslos skyline, og hvor nogle af byens mest spektakulære fotomuligheder gemmer sig.
3. Oplev Operaen
Den Norske Opera & Ballett befinder sig også i bydelen, og det er næsten obligatorisk at tage turen op på taget, hvor du kan gå rundt og nyde udsigten. Den ikoniske bygning har en hvid marmorfacade og er udformet på en måde, der gør, at den nærmest rejser sig fra vandet. Operaen er tegnet af Snøhetta, et internationalt anerkendt arkitektkontor. Foruden at være en seværdighed i Oslo er operataget også et af byens smukkeste steder at nyde solnedgangen over Oslofjorden – og det koster ikke en krone.
Adresse: Kirsten Flagstads plass 1
Foto: Gunnar Ridderström / Unsplash
4. Brunch i Bjørvika
Har du lyst til noget rigtig lækkert at spise, er Bjørvika Brunsj på Shutter bar på Clarion Hotel® Oslo et oplagt valg. Opev er hotellets lørdagsbrunch, hvor tempoet er roligt, og omgivelserne indbyder til at blive siddende lidt længere. På bordet kan der være alt fra halloumi-toast og avocado-croissant til belgiske vafler og amerikanske pandekager.
Adresse: Dronning Eufemias gate 15
Overnatning midt i Oslo
Hoteller i eller tæt på Bjørvika

5. Sauna ved Oslofjorden
Bjørvika er blevet et naturligt samlingspunkt for Oslos sauna- og badekultur. Langs havnepromenaden finder du flere saunaer, der gør det let at kombinere sveddryppende varme og et friskt dyp i fjorden – året rundt. Du kan enten booke en privat, flydende sauna til dig vennegruppen eller slå dig ned i de særlige rammer hos populære SALT, hvor mange kommer for både nyde både sauna og svære sociale.
6. Deichman Bjørvika
6. Deichman Bjørvika
Deichman Bjørvika er Oslos hovedbibliotek – og det er mere end et klassisk bibliotek. Med seks etager rummer huset både sale til filmvisninger og arrangementer, kreative værksteder samt rolige læse- og studiepladser med udsigt over fjorden. Her kan du gå på opdagelse blandt bøgerne, tage en kaffe i bibliotekets egen café eller bare tage en pause og nyde moderne arkitektur.
7. Spisesteder i Bjørvika
Bjørvika og Oslobukta er et oplagt sted at lede, hvis du kigger efter spisesteder nær Operaen i Oslo. Udvalget er bredt, og kontrasterne ligger tæt: Du kan gå fra en uformel kaffe og donuts hos Talormade, til en hel aften på Michelin-restauranten Maaemo.
Derudover byder bydelen på alt fra italiensk pizza og asiatisk fusion til frisk fisk og skaldyr og gode burgere. Uanset om du er på jagt efter en hurtig frokost i solen eller en middag med udsigt til Operaen, er der ingen grund til at gå sulten fra Bjørvika. Og har du lyst til at udvide radius, er der heller ikke langt til andre stærke restaurantområder i Oslo.
TILBUD

