Fra fjeld og fjord til det dækkede bord
Nordisk mad: Smagen af norsk natur
Det norske køkken er præget af rene udtryk, stolte traditioner og råvarer af høj kvalitet hentet i en vild og storslået natur. Her står klassikere som klipfisk, fjeldørred og lam side om side med nutidige fortolkninger af vildt, skaldyr, bær og svampe fra dybe skove og kolde have. Norsk mad handler om nærhed til oprindelsen og respekt for sæsonerne – fra traditionel husmandskost til nutidig nordisk gastronomi. Oplev nordisk mad på restauranter over hele Norge.
Det nordiske køkken
Nordisk madlavning er en madfilosofi med rødder i Nordens landskaber, klima og kulturer.
Den er kendetegnet ved nærheden til naturen, respekt for sæsonerne og råvarerne samt en grundlæggende tro på, at kvalitet ofte opstår i det enkle.
Strawberry har et bredt udvalg af restauranter, hvor det nordiske køkken og filosofien bag er i centrum.
Oslo
TAK
Midt i den norske hovedstad finder du TAK Oslo, som befinder sig på toppen af det ikoniske hotel Sommerro. Der er tale om en nordisk-japansk restaurant, hvor norske råvarer møder japanske teknikker. Her kan du nyde bæredygtig, lokal og sæsonbaseret mad med et interessant twist – en spiseoplevelse med udsigt over hele Oslo.
Bodø
ATTME
På syvende etage af Wood Hotel Bodø ligger restauranten ATTME – en kulinarisk oplevelse, hvor nordnorske traditioner får en moderne fortolkning. Med udsigt til fjeld og hav får hvert måltid en særlig ramme. Menuen bygger på familieopskrifter og traditionelle retter, som har fået nyt liv i en nutidig udgave, og alt tilberedes med lokale råvarer, der afspejler naturen i Nordnorge. Som prikken over i’et venter Aurora – signaturretten på dessertkortet – skabt som en hyldest til det magiske nordlys.
Oslo
Thief Restaurant
På Tjuvholmen, et nyt og mondænt område tæt på Oslos centrum, ligger Thief Restaurant. I samme stil som hotellet The Thief har restauranten et stilfuldt interiør, og menuen favner bredt – en kombination, der gør den til et populært valg. Her samles nordiske råvarer fra hav og land – fra friskfanget fisk og skaldyr til økologiske grøntsager – og tilberedes med klassiske franske teknikker og et internationalt præg. Resultatet er en gennemarbejdet og bæredygtig spiseoplevelse, hvor sunde, lokale ingredienser er i centrum, uanset om rammerne er en forretningsfrokost eller en stemningsfuld middag.
Oslo
Norda
Højt oppe under taget på 13. etage af Clarion Hotel® The Hub ligger Norda, en urban restaurant, hvor nordiske råvarer får følgeskab af inspiration fra hele verden. Her kombineres bæredygtige råvarer fra hav og land med urter og grøntsager, der dyrkes på hotellets egen taghave. Nyd en sanselig spiseoplevelse ledsaget af gode vine og en udsigt over Oslo, som kun få steder kan matche.
Florø
Bryggekanten
Restaurant Bryggekanten ligger helt ud til kajen på Quality Hotel™ Florø og har både fjord og fjeld som bagtæppe. Her serveres friske delikatesser fra havet og råvarer af høj kvalitet på hvide duge – gerne med noget godt i glasset – og resultatet bliver en spiseoplevelse, der indfanger stemningen langs Norges kyst.
Trondheim
NÒR Trondheim
Brasserie NÒR holder til på Clarion Hotel® Trondheim og rammer et moderne brasserieudtryk med nordiske råvarer og europæiske impulser. Her finder du veltilberedte klassikere og sæsonens udtryk i en stilfuld ramme med et urbant præg. Er du i Trondheim, er Brasserie NÒR et oplagt valg til middag, after work eller en hel aften i behagelige omgivelser.
Oslo
Ekspedisjonshallen
Når du træder ind i Ekspedisjonshallen på Sommerro bliver du mødt af en lun atmosfære og hverdagsluksus i fin balance. Her kan du læne dig tilbage og nyde klassiske, farverige retter, hvor norske råvarer spiller hovedrollen. Menuen følger årstidernes skiften, så der altid er noget nyt at finde på kortet – eller en klassiker at vende tilbage til. Velbekomme!


