Din guide til Melodifestivalen 2027 – arenaer, hoteller og transport

Melodifestivalen er tilbage og klar til at lyse vintermånederne op med en af Sveriges største musikfester. I 2027 går turnéen til Karlstad, Gøteborg, Malmø, Halmstad og Norrköping, inden den store finale finder sted i Strawberry Arena i Stockholm. Ud over lørdagens direkte show kan publikum også opleve to generalprøver – én fredag aften og én lørdag. Her får du tips til hoteller nær arenaerne samt praktisk information om, hvordan du nemmest kommer til og fra hvert show.

1. delfinale

Karlstad

Karlstad er første stop på årets Melodifestivalen-turné. Her i hjertet af Värmland begynder musikfesten med den første delfinale i Löfbergs Arena.

Dato: 6. februar

Venue: Löfbergs Arena

Sådan kommer du til venue: Fra Stora Torget i centrum af Karlstad kan du tage bus 6 mod Färjestad direkte til Löfbergs Arena. Se afgangstider, og køb billet i Värmlandstrafiks app. Med bil eller taxi tager turen cirka 10 minutter. Der er parkering ved arenaen, men der kan være begrænset med ledige pladser.

En glitrende diskokugle der reflekterer farverigt lys i en festlig atmosfære.2. delfinale

Gøteborg

Melodifestivalen fortsætter turnéen til den svenske vestkyst og Gøteborg, hvor årets anden delfinale finder sted. Scandinavium danner rammen om aftenen med musik, balloner og forventningsfulde fans.

Dato: 13. februar

Venue: Scandinavium

Sådan kommer du til venue: Fra Gøteborg Centralstation tager sporvognen dig til Scandinavium på cirka fem minutter. Se aktuelle afgange, planlæg turen, og køb billet i Västtrafik To Go-appen. Vil du hellere gå, tager turen cirka 15-20 minutter fra centralstationen. Kommer du i bil, ligger der flere parkeringshuse tæt på arenaen, blandt andet Burgårdens garage og Ullevigaraget.

3. delfinale

Malmø

Turnéen fortsætter sydpå til Malmø, hvor årets tredje delfinale venter. Lige ved shoppingcentret Emporia ligger Malmö Arena, som denne aften fyldes med musik, glitter og feststemning, når Melodifestivalen indtager Skåne.

Dato: 20. februar

Venue: Malmö Arena

Sådan kommer du til venue: Fra Malmö Centralstation tager toget til Hyllie kun seks minutter, og stationen ligger lige ved arenaen. Se aktuelle afgange, planlæg turen, og køb billet i Skånetrafikens app. Med bil eller taxi tager turen cirka 10-15 minutter fra det centrale Malmø. Du kan parkere i Arenagaraget eller Emporiagaraget, som begge ligger lige ved arenaen.

Et stort publikum nyder en koncert eller et event i en arena oplyst af lilla lys.4. delfinale

Halmstad

Halmstad er vært for årets fjerde delfinale, når Halmstad Arena fyldes med forventningsfulde fans og artister, der kæmper om de sidste pladser i finalen.

Dato: 27. februar

Venue: Halmstad Arena

Sådan kommer du til venue: Fra det centrale Halmstad kan du nemt tage bybussen til Halmstad Arena, og der ligger flere stoppesteder tæt på arenaen. Find den buslinje, der passer dig, se aktuelle afgange, og køb billet i Hallandstrafikens app. Vil du hellere gå, tager turen cirka 25 minutter fra Stora torg. Kommer du i bil, er der parkering ved arenaen, men antallet af pladser er begrænset.

Finalekvalifikation

Norrköping

Sidste stop inden finalen er Norrköping, hvor de sidste finalepladser skal fordeles i Himmelstalundshallen. Der er lagt op til en aften med musik, glitter og ekstra spænding, når finalefeltet skal på plads.

Dato: 6. marts

Venue: Himmelstalundshallen

Sådan kommer du til venue: Fra det centrale Norrköping kan du tage bus 11 mod Himmelstalund. Stå af ved Vattenverksvägen, og gå det sidste stykke til arenaen. Se aktuelle afgange, planlæg turen, og køb billet i Östgötatrafikens app. Med bil eller taxi tager turen cirka 10 minutter fra centrum. Der er parkering ved arenaen.

En stor moderne arena oplyst med farverige lilla og orange lys mod en skumringshimmel.Finalen

Stockholm

Efter fem delfinaler og finalekvalifikationen er det tid til den store finale i Strawberry Arena i Stockholm, hvor årets vinder skal kåres.

Dato: 13. marts

Venue: Strawberry Arena

Sådan kommer du til venue: Den nemmeste vej til Strawberry Arena er med det såkaldte pendeltog fra Stockholm City eller Odenplan til Solna Station. Se aktuelle afgange, og køb billet i SL-appen. Fra stationen er der cirka 10 minutters gang til arenaen, som ligger lige ved Westfield Mall of Scandinavia. Kommer du i bil, kan du parkere i Arenagaraget, hvor antallet af pladser er begrænset.

Tags