Solo travel i København – de bedste tips til at rejse alene
Solo travel vinder fortsat terræn, i takt med at flere vælger fleksibilitet og tid på egne præmisser. Med det valg følger et praktisk spørgsmål: Gør byen, du rejser til, det nemt at føle sig godt tilpas på egen hånd? Det gør København. Her er afstandene korte, kvartererne hænger naturligt sammen, og det er let at finde sin egen rytme. Denne guide samler de bydele, museer, spisesteder og overnatning, der fungerer godt, når du rejser alene til København
Når du er alene i hovedstaden
Hvorfor tale til København på egen hånd?
København er en by, hvor det at rejse alene ikke vækker opsigt – og det er netop pointen. At være på egen hånd kræver ingen forklaring. Det falder naturligt ind i byens hverdagsliv.
Noget af det handler om skalaen. Afstandene er korte, kvartererne hænger sammen, og det er let at komme rundt uden at planlægge hvert skridt.
Tryghed betyder noget, når man rejser alene, og i København mærker man den i praksis. Byen er rolig og forudsigelig – også efter mørkets frembrud.
Samtidig er omgangstonen ligetil. Det er let at spørge om vej – og let at få svar.
Tilbring tid her
Københavns bydele
København består af kvarterer med tydelige forskelle i stemning og tempo. Når man er afsted alene, former valget af bydel dagen – fra travle gader og caféer til områder, hvor det er naturligt at sætte farten ned.
Indre By
En storbyferie i København begynder ofte i Indre By. Her ligger det meste tæt hinanden: de gamle gader, museer, caféer og små pladser, der gør det let at bevæge sig rundt uden nogen plan. Strøget og Købmagergade er de oplagte shoppingstrøg, hvis du vil kombinere byliv med en tur på egen hånd.
Christianshavn
Christianshavnhar en mere rolig og hverdagsnær stemning. Kanaler, husbåde og smalle gader sætter tempoet ned, og broerne binder kvarteret tæt sammen med resten af byen. Det er let at glide mellem ture langs vandet og de mere stille sidegader. Christiania tilfører et alternativt præg og en atmosfære, der skiller sig ud fra resten af byen.
Via broer og havnestier hænger Christianshavn og Indre Bye tæt sammen med Islands Brygge. Om sommeren samler Havnebadet på Islands Brygge københavnere ved vandet, hvor bassinerne, hele anlægget og græsplæner at sole sig på gør havnefronten til et levende byrum.

Christianshavn. Foto: Thomas Høyrup Christensen og Copenhagen Media Center
Vesterbro
På Vesterbro er der lidt mere bevægelse i gadebilledet. Caféer og barer trænger ud på fortovene, og bylivet er til at tage og føle på. Det er et kvarter, hvor det er helt naturligt at sætte sig alene og lade byen passere. Kødbyen, Sønder Boulevard og Enghave Plads er oplagte steder at slå sig ned undervejs – mellem sidegader, cafébesøg og vintagebutikker.
Frederiksberg
Frederiksberg er sin egen kommune og har en roligere, mere rummelig stemning end det indre København. Frederiksberg Allé leder med sine pyntede facader mod Frederiksberg Have, hvor du kan få øje på elefanterne i Zoo. Her er der plads til at gå, sætte tempoet ned og tage en pause. Skal der shoppes, har Frederiksberg Centret mange af de butikker, du kender.
Nørrebro
Nørrebro har mange måder sin helt egen rytme. Mere broget og mindre poleret – drevet af hverdagsliv frem for seværdigheder. Find spændende butikker og vintage-fund i gaderne omkring Ravnsborggade, eller mærk pulsen på Nørrebrogade. På solrige dage fyldes Dronning Louises Bro af folk, der slår sig ned i grupper eller alene og lader byen glide forbi.
Tid til fordybelse
Museer i København
Københavns mange museer egner sig godt til besøg i et roligt tempo – ikke fordi de allesammen er små, men fordi mange af dem giver plads til at vælge til og fra. Du kan fordybe dig i ét spor ad gangen og bevæge dig mellem historie, kunst og arkitektur uden at skulle nå det hele på én gang.
Nationalmuseet giver et bredt greb om Danmarkshistorien – fra de tidligste kulturer og vikingetidens fund til nyere socialhistorie. Netop bredden gør det nemt at gå kronologisk, hvis du har lyst, men også at springe direkte til de afsnit, der fanger dig.
Designmuseum Danmark går tæt på de ting, vi omgiver os med, og viser, hvordan design former vores hverdag – fra møbler og brugsting til materialer og håndværk.
På Statens Museum for Kunst (SMK) står ældre europæisk kunst side om side med moderne og samtidskunst, så du får en varieret, men sammenhængende oplevelse. Indretningen gør det let at bevæge sig mellem perioder uden at føle, at du følger én bestemt fortælling.
Ved siden af SMK ligger Den Hirschsprungske Samling og er i en helt anden skala. Her er fokus på dansk kunst fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og rummene indbyder til at blive hængende ved det enkelte værk. Udenfor fortsætter roen i Østre Anlæg, hvor stier og græs giver et naturligt pusterum midt i byen.
Nogle museer bæres lige så meget af stemningen som af indholdet. Ny Carlsberg Glyptotek er et af dem. Skulptursamlingen spænder fra antikken til 1800-tallet, og marmorskikkelserne står i lyse sale, hvor rummene i sig selv er en del af oplevelsen.
Kunsthal Charlottenborg er et andet slags stop. Her skifter udstillingerne løbende og peger på, hvad der rører sig i samtidskunsten her og nu.
Dansk Arkitektur Center (DAC) i BLOX kredser om arkitektur, byudvikling og design. Udstillingerne ser på, hvordan bygninger og byrum påvirker hverdagen – og hvordan fortidens valg sætter retning for nutid og fremtid.
Rosenborg Slot samler den kongelige historie i en mere klassisk form. Her følger man konger og dronninger gennem tiden, og i skatkammeret ligger kronjuvelerne. Besøget fortsætter naturligt i Kongens Have, hvor mange slår sig ned i græsset eller tager en pause, før turen går videre.
Musik i forskellige formater
Gå spontant på koncert
På sommeraftener folder musikken sig ud flere steder i byen. Fredagsrock i Tivoli samler mange i den historiske have, og det er let at komme og gå nogenlunde, som det passer dig. Søndagskoncerterne i Nemoland på Christiania, er en tilbagevendende sommertradition, hvor publikum mødes omkring musik uden entré, og dermed er koncerterne lidt mere uformelle.
Resten af året kan du søge mod noget mere intimt. La Fontaine i Indre By er en klassisk jazzklub med livekoncerter og sene jamsessions – et hyggeligt sted, hvor musikken er i centrum.
Photo: Peter Troest og Tivoli
Hvor skal man spise i København
Invitér dig selv ud at spise
At spise alene i København er ikke noget særligt – det er bare en del af bylivet. Der er mange steder, hvor det er helt naturligt at sætte sig for sig selv, uanset om der tale om en hurtig pause i løbet af dagen eller et længere måltid om aftenen.
Caféer og bagerier gør det let at slå sig ned uden videre forklaring, mens street food-steder som Reffen og Broens Gadekøkken skaber en mere uformel ramme om måltidet med fællesborde og plads til at komme og gå. Det er fleksibelt og uforpligtende – og fungerer godt, når du selv bestemmer tempoet.
Foto: Copenhagen Media Center
aye aye på Admiral Hotel
Bliv på hotellet uden at gå på kompromis med din middagsoplevelse. Stemningen er afslappet snarere end formel, og køkkenet arbejder med åben ild og sydeuropæiske smagsvarianter.
En middag ud over det sædvanlige
København giver også plads til de mere ambitiøse måltider. Har du lyst til det, finder du inspiration i vores guide til Michelin-restauranter og anbefalede spisesteder i hovedstaden.
Rug Bakery på Villa Copenhagen
Rug fungerer godt, når du er på egen hånd. Siddepladserne er hyggelige og omsluttende, ikke for åbne. Stemningen er afslappet og social. Godt brød, bagværk og spændende hovedretter.
De bedste bagerier i København
En guide til byens bedste bagerier, hvor kvalitet og håndværk altid går hånd i hånd. Sørg for at sætte tid af til de steder, der passer ind i din dag.
Comfort Deli på Comfort Hotel™ Vesterbro
Nogle dage passer det lidt enklere bedst. Comfort Deli på Comfort Hotel™ Vesterbrofungerer, når byen allerede har taget det meste af din opmærksomhed. Her er åbent døgnet rundt med lette måltider, snacks og noget, du kan tage med op på værelset, med videre ud byen eller bare nyde i lobbyen.
Overnatning i København
Hvor skal man bo i København?
Hvilket hotel du vælger i København, har betydning for hele opholdet. Byen er let at bevæge sig rundt i, men det rette udgangspunkt giver dig frihed i tempoet – uanset om du er ude hele dagen eller lader hotellet være en del af oplevelsen.

Villa Copenhagen
Gør dig klar til et luksuriøst ophold i Indre By. Med wellness-faciliteter og kort vej til at udforske byen – ideelt, når du ønsker, at selve opholdet skal føles som en del af rejsen.
Comfort Hotel™ Vesterbro
Centralt, uformelt og ligetil – med god værdi for pengene. En praktisk base til lange dage i byen, hvor beliggenhed og fleksibilitet tæller mere end noget som helst andet.
Clarion Hotel® Copenhagen Airport
Rummelige værelser, en afslappet wellnessafdeling med pool og sauna samt middag på The Social. Hotellet er præget af elegance, og Indre By er kun en kort metrotur væk.
Comfort Hotel™ Copenhagen Airport
Enkelt, moderne og lige ved metroen. Her er det nemt at få det hele til at hænge sammen, uanset om du lander sent, skal tidligt afsted eller bevæger dig ubesværet mellem by og lufthavn.
Admiral Hotel
Historisk karakter med moderne lethed, placeret ved havnefronten. Med udsigt over vandet, en sauna til at koble af i, og en restaurant, der gør det naturligt at blive på hotellet.
TILBUD
Se vores kampagner
Members experience more
Bliv medlem og oplev dine fordele
Rabat på hotelværelser. Prioritet på tilbud og nyheder. Spenn, som du kan bruge til at betale og delbetale for hotelværelser eller anvende hos vores mange partnere. Gratis kaffe – når du vil. Ja, det er bare nogle af de fordele, du nyder som medlem hos os – hvad venter du på?
