Med et ben i det trendy Vesterbro og det andet i det indre København hylder restaurant Kontrast byens forskelligheder. Oplev spændende og uventede smagskombinationer i et unikt miljø midt i hjertet af København.
I Villa Copenhagen, som ligger i Danmarks gamle Centralpostbygning, finder du Kontrast. En restaurant med spændende retter og smage fra Sydeuropa og Nordafrika. Her forenes det mere rå og provokerende med det eksklusive og luksuriøse, og menuen består af kontrastfyldte opskrifter fremstillet af nordiske råvarer med fokus på sæson og kvalitet. Det historiske er velbevaret, og miljøet afspejler den traditionsrige stemning, der sidder i væggene.
Som gæst på restauranten kan du være med til at gøre en forskel! Restaurant Kontrast arbejder aktivt med bæredygtige koncepter og samarbejder derudover med Zero Footprint. Her kan du nemlig vælge at donere 1% af dit måltid, som går til forskellige landbrugsprojekter. Nyd smagfuld mad i en selskabelig atmosfære, og benyt sammen med Kontrast lejligheden til at blive en del af arbejdet for en CO2-neutral fremtid. Hjerteligt velkommen!
Middag
Mandag - Lørdag: 17:30 - 22:00
Copenhagen Central Post Building, Tietgensgade 35-39, 1704 København